Fra mit Vindu ser jeg den blinkende Sø —
se, Isen gik under i drivende Tø,
nu strømmer der Ild om den vaarnøgne Ø.
Aa, Haven mod Syd og dens vaarsorte Trær
og Bølgernes Blink mellem Grenene dér —
og oppe paa Taget en fløjtende Stær . . .
Men Haven i Nord — der staar Sten ved Sten,
der ligger de Døde og er nu kun Ben.
Se Blomster — i Forgaars begraved de en.
Jeg gaar over Gulvet — stik Syd, stik Nord.
Mit Hjerte fryser, mit Hjerte gror.
Alting er mig nær — her er Himmel og Jord!
Jeg ser fra min Stue den blinkende Sø
og Haven, som venter paa os, der skal dø . . .
Men omflydt af Ild ligger Foraarets Ø!