De grønne Marker og de store Haver . . .
Dér ser jeg nu Kasernernes Facader.
— Men der er tomt og tyst i disse Gader.
Her er det Sted, hvor Tiden faldt i Staver.
Den fordums Fjernhed er endnu i Luften.
Alléen fører ud mod Drømmeparken.
Her vandrer Ynglingen og Patriarken.
Her vælder Kilden — Ensomheden, Duften.
Min Barndoms Steder — viede de Døde.
Paa disse Veje kom Hun mig i Møde!
Ak unge Aar, som atter er mig nær!
Den spæde Maane — gamle, hvide Huse.
De svundne Tiders Foraarskroner bruse.
Mit Liv fra Fødslen — alting lever her!