Sporvognen suser ned ad Vesterbro,
forbi de nye, brede, flotte Huse.
— For længe siden gik jeg her i Bluse.
Dèr laa «Blaa Stud» — o gamle Vesterbro!
Om Morgenen gik alle Gadens Piger
med bare Arme efter Mælk og Brød.
Og ingen bygged den Gang Himmelstiger.
Der var en Fred som i Provinsens Skød . . .
Majoren kigged — med sin lange Pibe —
ned over Gaden, glad ved Dagens Sol.
Langt ude saa han Vandets blanke Stribe
og fjernt og som en Skygge Kongelunden.
Det var den Gang — i Efterfrokoststunden
Og Tante sad og blunded i sin Stol.