Af fyldte Bægre vinkes vi
Mel.: En Prinds jeg været har i Dag.
Mel.: En Prinds jeg været har i Dag.
Af fyldte Bægre vinkes vi;
o Venner! iler dem i møde!
vor Glædskabs Tid er snart forbi,
saa Druen vil for os ei bløde:
ak! snart den blandes maa med Vand!
snart matte Haand ei klinke kan!
Vor første Alders spæde Vaar
vi ofte kalde nu tilbage!
saa fro vi og med sneevidt Haar
vil, Brødre, mindes dennes Dage!
Og Mindet skal med fordums Lyst
opflamme trætte Oldings Bryst.
En yngre Slægt vil ile frem,
og finde Ranken vi forlode;
den vælger der sit Ungdoms-Hjem,
velsigner der sin Fædre Klode,
og under glade Brødres Sang
udtømmer Bægret mangen Gang.
O, naar vi gaae ad Gravens Vei,
naar Podagra os byder klage,
vi med Moralens Svøbe ei
fra Glæden yngre Slægter jage!
Hvert fyrigt Blik, vi see hos dem,
skal kalde svundne Glæder frem.
Ja, naar vor Fryd er flygtet hen,
naar Druen os ei meer kan vinke,
for Børnebørn vi presse den,
vi lærer dem med Lyst at klinke;
og frydes, naar med bredfuldt Maal
de tømme Oldefædres Skaal!