Frederik Høegh-Guldberg (1771–1852)

Høegh-Guldberg, Frederik, 1771—1852, Forfatter, Søn af nedennævnte Gehejmeraad Ove H.-G., blev født i Kjøbenhavn 26. Marts 1771, dimitteredes privat 1790 og tog Artium med Udmærkelse, blev 1797 Lektor i dansk Sprog ved Almuelærerseminariet paa Blaagaard, hvorfra han afgik 1805, da han, efter at han 1803 var bleven Lærer hos Prinsesse Caroline og 1804 havde faaet Titel af Professor, rejste med Hoffet til Kiel og opholdt sig der, til han 1810 fratraadte sin Lærerplads og fik Rang i 4. Kl. Nr. 3. 1813 blev han Lærer i Dansk ved Artillerikadetinstituttet i Kjøbenhavn og virkede i over 20 Aar her og ved den senere oprettede militære Højskole. 1797 indgik han Ægteskab med Marie Cathrine Bilsted (f. 1773 † 1849), Datter af Grosserer, Kancelliraad Jacob B. og Christine Schiernbeck. Han døde i Kjøbenhavn 21. Sept. 1852.

G. har udfoldet en meget betydelig, men nu næsten fuldstændig glemt Forfattervirksomhed, dels som Medarbejder af en Mængde Blade og Tidsskrifter, dels i selvstændig udkomne Skrifter. Af pædagogiske Arbejder har han skrevet «Grundtræk til en Skildring af det danske Undervisningsvæsens Begyndelse, Fremgang og Tilvæxt» som Tillæg til hans Oversættelse af Niemeyers «Grundsætninger for Opdragelse og Undervisning» (1800—1), han bearbejdede en bekjendt Lærebog af C. G. Salzmann og udgav den som «Peder Jensens ABC og Læsebog» (1798, 4. Opl. 1855), skrev talrige pædagogiske Afhandlinger samt opdragende Bøger for Almuen. I Sammenhæng med denne Virksomhed staa hans Skrifter om dansk Sprog, blandt hvilke det mest bekjendte er «Dannersprogets Retskrivning og Toneklang», der udkom 1813 som 3., aldeles omarbejdede Oplag af et allerede 1809 i Kiel udgivet Skrift; dets svulmende Pathos i Stilen og dets højstemte patriotiske Rhetorik bleve Æmne for J. L. Heibergs Satire i hans «Julespøg og Nytaarsløjer». Ikke liden Fortjeneste af sin Tid indlagde G. sig som Oversætter af romerske Klassikere. 1801 udgav han et Hæfte «Udvalgte og efter vore Sæder omarbejdede Stykker af Martial», 1803 udkom i 2 Bind hans Oversættelse af Tibulls Elegier, 1805 ligeledes i 2 Bind Terents’ Skuespil med Anmærkninger og 1812—13 Plautus i 4 Bind. Af moderne Digtning har han frit gjengivet Tegners «Nattvardsbarnen» under den sødlige Titel «Nadverens Børn af Tegnér og Fr. Høegh-Guldberg». Lignende Navne i Tidens sentimentale Smag have nogle af hans egne Poesier, f. Ex. «Kjærminderne eller de lykkelige Dage, en Vaargave mellem elskende», «Roser og Torne, Gjenlyd af et elskende Hjærte under sammenhængende Livsoptrin» o. l. Hans Digte ere samlede i 2 omfangsrige Udgaver (1803 og 1815) og omfatte alle Datidens yndede Kunstformer: Oratoriet («Skabelsen»), Elegien («Assistenskirkegaarden», G.s mest beundrede Digt), Idyllen («Gamle Hans», «Fiskernes Nytaarsmorgen», «Aarhundredets første Nytaarsmorgen», «Landeværnet»), Drikkevisen («Ud til Kampen os Flaskerne byde»), Satiren («Birken», «Bøgen», «De kjøbenhavnske Junkere»). 4 Skuespil fik han opført paa det kgl. Theater, nemlig 1793 «Lise og Peter», Syngestykke i 2 Akter med Musik af Wedel, 1795 «Aftenen», Syngestykke i 1 Akt med Musik af Schall, 1814 «Vennen paa Rejsen», Lystspil i 1 Akt, og 1818 «Aften er ikke Morgen lig», Lystspil i 4 Akter; intet af dem fik nogen varig Plads i Repertoiret.

I H. C. Andersens første kjøbenhavnske Tid tog G. sig venlig og virksomt af den forladte Yngling, læste Dansk med ham, støttede ham med Pengehjælp og formaaede Lindgreen til at tage sig af hans Uddannelse til Skuespiller. «Skriv bare ingen Vers!» var hans forstandige Raad til Andersen i dennes Skoletid.

Erslew, Forf. Lex. N. M. Petersen, Den dsk. Lit.-Hist. IV—V. H. C. Andersen, Mit Livs Eventyr. P. Hansen, Den danske Skueplads.