Grammatikalsk Drikkevise
Mel: Vil di være stærk og fri
Mel: Vil di være stærk og fri
Ædle Klubbens socii,
Ærede tilsammen!
som, for Tvang og Sorger fri,
drikke her med Gammen:
hør, hvad efter Pligt Man skal
Eder her berette,
som paa Eders Perial
først skal Kronen sætte!
Umethodisk, siges der
Nogle drikke skulle,
at de kun simpliciter
blive kunne fulde.
Eet er Fuldskabs lave Sti,
Andet lærdoms Rige;
lærde Folk ved Drikkeri
kun i lærdom stige.
Rette Grund og Viisdoms Steen
i at compotere,
Brødre! det va altid den,
godt at declinere.
Hvo, som ei kan sætte sig
i den rette Casus,
han fra Drik evindelig
holde bør sin nasus.
Os een Casus og eet Tal
over hver er givet;
Brødre! Tallet er Plural,
Casus Genitivet;
Kjønnets Casus Venskabs Tal:
Vivant de tilsammen!
Hvo dem eier, hver Plural,
skjænke os sit Amen!
Bli’r nu Nogen blandt os vaer,
at i dybe Tanker
mangen miser Singular
mellem os der spanker:
lindrer Saaret af det Savn
hos slig Singularis!
gjør ham ved et Vennefavn
til en brav Pluralis!
Hver, som med det dumme Fjæs
af Auctionator,
ved Bordenden skriger hæs,
som en Nomenclator,
hundred’
store Hansers Skaal,
som slet Ingen ynder;
for hans Casus og hans Skraal
pereat! begynder.
men blandt Casus, Brødre! er
Dativ af de rette.
Den, hvorved vi drikke her,
altid høit vi sætte.
Hver, som skjænker bort paa Stand
Pungs og Hjertes Vare,
gid han som en holden Mand,
eengang heden fare!
Fra Accusativ vor Haand
stedse skal bortvendes;
dog hvis af den slemme Aand
Fagter skulde kjendes,
Hvo fortænke os deri,
om, skjøndt uden Banden,
ud af Klubbens corpus vi
vil uddrive Fanden.
Vocativ paa dette Sted
bød jer Bacchus hylde.
Kaldets høie Vigtighed,
Eders Bryst opfylde!
Punschens Kraft hvo mindske vil,
Klubben ruinere,
slig en Ablativ, Broerlil!
bør vi lave mere?
Klinker, Brødre, bredfuldt Maal!
Skaal for Grammatikken!
Bort hver umethodisk Skaal!
Bort hver ulærd Drikken!
Falde, Hvo ei, støttet paa
Navnefald, vil svire!
Men en Declinator staae
opret klokken fire!