Vingudens Gaver alt Bordene pryder,
Glassenes Blinken til Glæde indbyder,
kommer da, Brødre! som Muserne dyrke,
kommer og skaffer jer Tænkekraft Styrke!
Synger, og drikker, og glemmer al Strid!
Bruger med Glæde den kostbare Tid!
Traurige Tanker, som Sindet nedtrykke,
qvælende Frygt for en mulig Ulykke,
nagende Udsigt i Fremtidens Scener,
Taushed, som skjuler hvad Hjerterne mener,
lader i Aften vort Selskab i Fred,
giver til Glæde og Lystighed Sted!
Sætter de lokkende Glasse for Munden!
Drikker med lystige Miner til Bunden!
Latter og Spøgen lad krydre vor Glæde!
Søger i Glassene Viisdommens Sæde!
Klogest blandt Alle vi den agte skal,
som sig i Aften kan vise meest gal.
Skaal for Skjønhed, som Muserne ærer!
Skaal for hvert Hjerte, som Kjerlighed nærer!
Skaal for hver Elsker, som Taushed bevarer,
og mod Bagtalelse Kjønnet forsvarer!
Skaal for hver Kone og Enke og Mø,
som ei tillader sin Elsker at Døe!
Skaal for det Hjerte, ei Falskhed forgifted’!
Skaal for det Selskab, som Munterhed stifted’!
De, som er’ glade blandt Selskabets Lemmer,
synge med mig, og det Ønske istemmer:
gid, at vi ofte til fælles Behag
maatte opleve saa lystig en Dag!