Cantate
ved D. k. H. Prinds Frederik Carl Christians og Prindsesse Vilhelmine Marias Formæling
ved D. k. H. Prinds Frederik Carl Christians og Prindsesse Vilhelmine Marias Formæling
(1828)
(1828)
Chor.
1.
Hvi blomstrer end saa seent paa Aaret
Din Slette, Danmark, og din Skov?
Er Træets Lov ei længer Høstens Rov,
Men til et varigt Liv udkaaret?
2.
Viid, at Naturen gjemte
Hvert efteraarligt Skud
Og dem til Krands bestemte,
Til Brudekrands for Fredriks unge Brud.
Duet.
Hvis selv Naturen ei med Gaver dvælte,
Skjøndt sparsomt varmet af en høstlig Sol,
Hvad offre vi, som billedligt Symbol
Paa et hengivent Sind, de nys Formælte?
Hvad Brudeskjænk tør Danmark Eder bringe,
Udkaarne Par, vor Glædes rige Væld!
Maa ei hver Gave tykkes arm og ringe
Mod det, der høit bebuder Eders Held? .
Staaer Kærligheden ei ved Eders Side
Og hvisker sødt om en lyksalig Vaar?
Mens Danmarks Genius for Eder spaaer,
Et varigt Held i Ly af dens Ægide.
Chor.
Mod Eders Held hver Gave var for lille;
Thi offre vi et ydmygt Sindelag —
Sopran-Solo med Chor.
En Kjærlighed, der uden Pral og stille
Først hører op med Hjertets sidste Slag.
Bas-Solo.
Og Troskab: ikke den, der skranter,
Forkuet af Despotens Sværd;
Frivillig Troskab, mere værd,
End den, der blegner for en Sværm Drabanter.
Qvariet.
Og Duften lig af Blomstens Bæger,
Der fra hvert enkelt Blad gaaer samlet ud.
Hver Tanke, der vort Bryst bevæger,
For Eder samles i en Bøn til Gud.
Recitativ.
Af Folkets Kjærlighed og Troskab bandtes
Den Krands, vi har lagt ned for Eders Fod.
Den har i Danmarks Hjerte dybt sin Rod.
Held os, om Eders Naade værd den fandtes!
Chor.
Og som dens Duft i Melodier stige
Idag vor Bøn til Universets Aand!
Solo og Chor.
Beskyt, o Gud, vort Kongehuus, vort Rige
Beskjærm det høie Par med Faderhaand!