Henrik Hertz (1797–1870)

Sang i Skuespilhuset

d. 24de Juni 1841

Anledning af H. k. H. Kronprinds Frederik Carl Christians og Hds. k. H. Caroline Charlotte Marianes Formæling

Her, hvor om Vinteren Muserne bygge
Templet, utallige Genier smykke,
Ofte forened’ os Musernes Gunst.
Landets Behersker iblandt os tog Sæde,
Deelte med os den bevingede Glæde,
Greben som vi af den hellige Kunst.

Nu er det Sommer, og Nattergal-Røsten
Klager saa kjærligt fra Skoven ved Kysten,
Luften bevæges af Kjærligheds Magt.
Landets Behersker blandt os tager Sæde,
Glade vi samles og dele hans Glæde,
Feire med Herskeren Kjærligheds Pagt.

„Skibet er kommet!” — saa tordned’ Kartoven.
Brudgom og Brud har det ført over Voven,
Fremtidens Haab var dets herlige Last.
Orlogsfregatten udbredte sin Vinge,
Iilte, til Dannemarks Kyster at bringe
Parret, vi vented’ med Længselens Hast.

Medens Fregatten paa Bølgerne dandsed,
Solen ved Nedgangen dvælende standsed’,
Lyste med Brudeblus fjernt over Land.
Efter den flygtige Sommernats Timer,
Helios, løftet paa Morgenens Strimer,
Førte det elskende Par til vor Strand.

— Konge og Dronning! o, hører vor Stemme!
Brudgom og Brud! I vort Ønske fornemme,
Ønsket, af trofast Hengivenhed bragt:
Himmelen leire Cheruber om Kronen!
Skjoldunge-Slægten bevares paa Thronen!
Himlen beskjærme den kjærlige Pagt!