Fra dette Støv, som jeg beboer
Mel.: I denne søde juletid
Mel.: I denne søde juletid
Fra dette Støv, som jeg beboer
Jeg mod din Throne skuer,
Usynlige! hvor er du stor!
Du bød, min Tanke gruer,
Naturens Under vikles ud
Og Verden dannes ved dit Bud!
O! Visdom, Godhed, Styrke,
Ufattelige Harmonie,
Som alt det Skabte svømmer i!
O Væsen, som vi dyrke!
Gud! Hvo kan Verdens Velte-Plan
Og Afstands Længde maale,
Hvor Rædsler føre Tanken an
Til meer end den kan taale?
Hvor er begyndt, hvor ender vel
Dit Herredømmes Grændse-Skiel?
Maal, Tanker, Ord ophøre,
O! grændse-løse Under-Rum,
Hvor Sole over Sole kom,
Men kan din Kant ey røre!
Ukiendte Kloder væltes ud
Med skabte Millioner,
Ved dig de blive, store Gud!
Til mange Almagts Throner,
Det Tænkende tilbeder Dig
I dig det Gandske fryder sig,
Afgrunden dig adlyder,
Dit Vink nedlægger Stormene,
Og Verdens Grundvold bævende
Gaaer under, naar du byder.
Følg Gud, og siig: min skabte Aand
Sin Afmagt har fornummet,
Jeg øyner blot en Almagts Haand,
Som har sit Værk fuldkommet,
Som lagde hos hver Skabning ned
En passende Fuldkommenhed
Tid, Orden, Kraft og Drifter;
Alt blev til det, det være skal,
Her sees det store Viisdoms Val
Ved første Ordens Stifter.
Guddommelige Gierninger,
Utællelige Tunger!
Al-Godhed eders Lovsang er
Hver Tænke-Evne siunger:
Vor Skaber han er Kierlighed
Og i sin Søn af Evighed
Os givet har og giver
Et Liv, hvor Glæder vare ved.
Vor Skaber han er Kierlighed,
Han er, og evig bliver.
Min Tone lyd blandt deres Sang,
Som fra Guds Almagt vrimle,
Stor, førend Engle blev engang,
(Saa synger Jord og Himle,)
Stor, overmaade stor er Gud!
Han bød, og Verden væltes ud
Saa viiselig tillavet,
Og Stierner, Sole, Græs og Løv
Blev talløs strøet, som Jordens Støv,
Talløs, som Sand i Havet.
Lyd Tone høyt! min Sang bliv ved
Blandt Almagts Jubel-Sange:
Vor Skaber han er Kierlighed!
Giv Gienlyd tusind Gange!
Vor Skaber han er Kierlighed!
Han bød, og Livet strømte ned
Til al den Deel, der lever;
Ophøy hans Under-Kierlighed,
Alt det, som føler Liv derved,
Og med sin Verden svæver.
Lyd Tone høyt! min Lovsang stiig
Til Evighedens Egne!
Hvo er dig, Gud, blandt Guder liig?
Du Under allevegne;
Saa synge Himle og vor Jord,
Vor Gud er viis, og god og stor!
Han bød det Skabte være,
Og got og herligt stod det da,
Den evig store Jehovah
Tilhører Priis og Ære.