Til en Dame
Med en Æske meget smaa Oblater
Med en Æske meget smaa Oblater
Vi Sødskende smaa,
Utallige, røde, hvide og blaae,
Undseeligt ligge vi skjult herinde.
Vi ville Dem tjene saa godt vi formaae,
Men kan ikke meget, vi ere saa smaa,
Kun Eet har vi lært, kun Eet vi forstaae:
En Hemmelighed kan vi gjemme og binde.
Behag, Herskerinde!
Behag at forsøge med En af os Smaa!
Tag hvilken de vil, en rød eller blaa,
Berør den med Læben og aand derpaa,
Og siig: „Du skal lyde min Villie, du Smaa!
„Slet Ingen maa vide hvad her jeg har skrevet.
„Jeg binder dig fast,
„Jeg trykker mit Navn paa, flyv nu i Hast
„Vær smukt forsigtig og pas paa Brevet!
„Min skjulteste Tanke, mit Ønske, mit Savn
„Har jeg fængslet i Brevet med dig og mit Navn.
„Som Aanden i Tusind og een Nat blev
„Ved Salomons Segl i Kassen luk’i inde,
„Saaledes du fængsle, saaledes du binde
„Min Tanke, min Hu i det lukkede Brev!”
Vi Sødskende smaa,
En saadan Befaling vi herligt forstaae.
Vær kun uden Frygt, betroe Deres Drømme,
Betroe Deres Tanker, de kjælne, de ømme,
Betroe Deres Følelsers mildeste Strømme,
Betroe dem til os, vi skal passe derpaa.
Vi ligge herinde, vi haabe, vi vente —
Ak, hvem vil De vælge, hvem vil De hente?
Vi Sødskende smaa,
Kun een er den Lykke, vi Stakler kan naae,
Kun een er den Lykke, hvorefter vi stræbe:
At trykkes saa mildt til den duftige Læbe —
O skynd Dem! hvem tager De først af os Smaa?