Ligevægten
Mel. Og kjøre Vand og kjøre Ved
Mel. Og kjøre Vand og kjøre Ved
Vi sidde sammen som vi kan bedst,
Og Alle sidde for det Samme.
Foreningspunktet er vor muntre Fest;
Og Glædens Baal er Vinens Flamme.
De røde Roser og de Øine blaae,
De smukke Piger — ja, vi kan forstaae!
Helst, om vi faae
Den, vi attraae!
Saa er det Møien værdt at leve!
Og vi har Mad, ja! og Viin vi har,
Og Druens Blad om Glas og Flasker;
Og i vort Viinglas som i et Kar
Med begge Fødder Bacchus pladsker.
Vi discourere — Holla! Viin for mig!
Kom, lad mig klinke, Kjære, først med dig!
Klang, Bacchus’ Skaal!
Klang, bredfuldt Maal!
— See saa! nu kan I discourere!
Hvad siger Russen? — Ak, tie med ham!
Han er os altfor stærk iaften.
Hvad siger Tyrken? — Gid han faae Skam!
Han taler ondt om Druesaften.
De røde Roser og de Øine blaae,
De smukke Pigebørn han holder paa —
Tyrken faae Skam!
Fanden ta’e ham!
Og siden plyndre Vi Seraillet.
Ak! kjære Venner! det gaaer ei an!
Med Riger maa man handle vaerligt.
En Stat er Stat, og et Land er Land,
Er ogsaa Landet uforsvarligt.
Naar Staten staaer engang, saa skal den staae!
Det kaldes Ligevægten — drik derpaa!
Ligevægt, ja!
Hei, dikkeda!
Er Sjælen just i Politiken.
Og Ligevægten er ikke blot,
Som sagt, en Sjæl i Politiken;
Nei, kjære Brødre, det mærkes godt,
At den er Sjælen med i Drikken.
De røde Roser — passer paa! et Ord!
Her sidde mange Folk om dette Bord —
Ligevægt, ja!
Trallerallera!
Skal holde hele Folket sammen.
Ved Ligevægten bør vi forstaae,
At Alle lige meget veie;
At Alle lige godt kan staae; og gaae,
Og Alle lige meget soaie.
Det er vor Skyldighed at drikke kjækt,
Indtil vi Alle have lige Vægt.
Mærk, Kammerat!
Her i vor Stat
Den lige Vægt gjør Ligevægten.
— Lad Vinen glide saa lifligt ned,
Og lad os drikke som vi pleie!
Med dette Glas gjør vi først Besked,
At man kan skjønne hvad vi veie.
Har Nogen Undervægt, saa passer paa!
Har Nogen Overvægt, vi skal ham naae!
Klang, Kammerat!
Drik for vor Stat!
Vort Selskabs Ligevægt florere!