Min Lyst i Ny og Næde
i Løftets lyse Aar!
Kun ømme Ord og milde
randt fra dit Hjærtes Kilde.
Hvad drømte bag vor Glæde?
Hvad grode bag vor Vaar?
Min Lyst i Ny og Næde
i Løftets lyse Aar!
Vi skulde vandet vide
ad Livets Sommersti;
i Sang og Rosenaade,
i Slud og Sjælevaande,
set Sol og Skygger skride
og stridt os falkefri.
Vi skulde vandret vide
ad Livets Sommersti.
Vor Stjærne skulde stige
af Dages Drøm og Daad.
Du strøg mit Haar fra Panden;
og klynget til hinanden
vi raaded selv vort Rige
i Glæde som i Graad.
Vor Stjærne skulde stige
af Dages Drøm og Daad.
Vi skulde graanet sammen
mod Dødens dybe Blund;
og talt om Tro og Tider,
der om hinanden glider,
og vogtet Ungdomsflammen
til Livets sidste Stund.
Vi skulde graanet sammen
mod Dødens dybe Blund.
Mit Guld, min Glædes Smykke,
min Sol fra fjærne Aar —
Det skumrer om min Tinding.
Hvad er Alverdens Vinding,
naar Ensomhedens Skygge
sin Sot i Sindet saar?
Mit Guld, min Glædes Smykke,
min Sol fra fjærne Aar.