Sorte Svaner, sorte Svaner —
som i Sørgetog de ror,
søger sunkne Soles Straaler
i den natlig dunkle Fjord.
Mørk, som i et Baal forkullet,
er det rige Fjederskrud;
Næbet, stumt, i blodigt Purpur,
bær endnu om Branden Bud.
Hvide Svaner tamt blandt Sivet
krydser efter Gunst og Brød.
Ud paa Dybet, sorte Svaner,
ud, I Børn af Nat og Glød!