Dag kommer og Dag gaar, Ven,
trods hvad i Verden sker;
men Livets Aftentimer
de kommer aldrig mer.
Alt bliver, som det var, Ven,
naar vi er vandret bort;
men intet Liv paa Jorden
skal leves helt som vort.
Der springer Bellis ud, Ven,
med Rose og Jasmin:
ej skal jeg føle mer dit Blik,
ej Du min Haand i din.
Der dages bedre Tid, Ven,
med bedre Sjæles Vaar:
Vil Gud, den Dag Du ej skal se,
da bort fra Dig jeg gaar.