Du stirrer mod den stride Flod,
som skiller fra den Palmestrand,
der gyldner dine Drømme.
Du ræddes for de Søer grå,
for blinde Skær og farefulde Strømme.
Men rank din Sjæl og ku din Frygt,
og agt ej Strøm og Bølgebrud
og ikke Færdens Farer.
Saml dig i Dybden af dit Sind,
der du dit unge Hjærtes Tro bevarer.
Af Mandemod og Vilje god,
af alt det stærke i dig selv
du skal en Båd dig bygge —
så trofast og så tryg som den,
der én Gang gynged Cæsar og hans Lykke.