For alle de røde Roser,
der blusser min Sjæl imod
i fejreste Flok og Følge,
hvorhen jeg vender min Fod.
Fra tusinde åbne Kalke,
der ånder så ædel Duft;
den fylder med skæreste Sødme
den rindende Morgenluft.
Men alle de røde Roser,
der gløder min Sjæl imod
— je hele Alverdens Dejlighed,
den lægger jeg Dig for Fod.