Gives herved under Trompeters og Pavkers Lyd til Kjende, at man her ser en meget prægtig, kostbar og skjøn Perspektivkasse, hvori præsentere sig 80 perspektiviske illuminerede Stykker, der kunne tjene til stor Lyst og Lærdom.
(1794.)
Kommer, hvo, som komme kan!
kommer Mand og Kvinde!
Skjønne Rariteter man
her hos mig skal finde.
Min Laterna Magica
ser I her, etcetera,
faar I for en Styver.
For den Styver skal I se,
hvad I aldrig venter,
Himmel, Jord og Helvede,
sexten Elementer,
Aander hugne ud af Sten,
Mennesker paa fire Ben,
Køer og Faar paa tvende.
Her staar Eva med Korset
midt i Edens Have,
Adam paa en fransk Rainet
sulten ses at gnave.
Kommer saa en Bosniak,
gi’er dem hver en ussel Frak
og af Haven driver.
Noahs Ark for Storm og Vind
som et Vrag hist flyder,
for i Havn at komme ind
efter Lods han skyder,
men sit Rederi til Sorg
strander paa Amalienborg
mellem to Palæer.
Se, hvor Rachel Josef kan
trække ud af Kjolen,
her staar Josva, hendes Mand,
som kan kuske Solen.
Her gaar Ruth og sanker Korn,
Moses med to store Horn,
Potifar med større.
Ser I her Kong Salomon,
som en Løve dræber,
siden i sit Strømpebaand
Dalila ham slæber,
saa med Kjæften af et Faar
han i Polen tappert slaar
tusend Insurgenter.
Lille Goliath saa rask
Kæmpen David kræver,
slaar ham i hans Pandebrask
med to knytte Næver;
siden med sin Tollekniv
ta’er han Resten af hans Liv
fra den lange Rækel.
Absalon sig ved sit Haar
hænger og afliver;
Underfogden hos ham staar,
skær ham ned og skriver:
„Salig Herren var et Fjog,
„han begraves maa, men dog
„ikke af Studenter.”
Se Kong Saul saa nydelig
klædt i rødt Manchester!
Han vil separere sig
fra sin Dronning Ester.
Tamperretten bukker sig,
dømmer: Konge! gift kuns dig
med din Marskalks Kone.
Urias som røde Guld
elskte sin Kusine,
skjældte Kongen Huden fuld
med sin Bispemine.
Saul til Korset krybe maa
og i Frue Kirke staa
aabenbare Skrifte.
Saul bag Øret skrev den Tort,
lod ej Hævn formode,
spilte saa med Bispen Kort
og fik brav til gode,
Sagen til Proces nu kom,
Hof- og Stadsret fældte Dom:
Urias bør hænge.
„Tak, Hr. Dommer, Tak, min Ven!”
hørtes Saul at tale,
„kan jeg tjene Ham igjen,
har Han at befale.”
Urias blev hængt, som sagt,
og i Galgebakken lagt
af en Hoben Slaver.
Her staar Holofernes og
Batseba, hans Kone,
der ved Hjælp af mangt et Drog
skaffer ham en Krone.
Som en „Folkeven” saa brav
hun hans Hoved hugger af,
medens Helten sover.
Her er Jericho, hvis Mur
Don Quixotter byde
blæses ned med Horn og Lur,
men som ej vil lyde.
Hel betuttet udenfor
Emigrant-Armeen staar
og den Mur forbander.
Her er Sodoma, se her,
tæt ved Donaus Bredder;
Jonas paa en Kro især,
som Hvalfisken hedder.
Her han sig tre Dage holdt,
drak og spillede Styrvolt,
og i trende Nætter.
Ser I her en Jordens Gud
(Konge vil jeg sige);
han var eller blev en Stud
og kom fra sit Rige;
o! gid ingen Konge maa
mer paa alle fire gaa
eller Kløver æde.
Her er den forlorne Søn,
som fra Frankrig kommer,
der vel sin fortjente Løn
faar til næste Sommer;
gid han en Ulykke faa,
tror han ej, vor Jord kan staa,
om der ej var Konger!
Her med Pungen Judas staar,
han var kuns en Staader,
før han til Pilatus gaar
og hans Ven forraader;
Kongen trykker glad hans Haand,
skjænker ham det hvide Baand
og Pension i Naade.
Dette Plankeværk, her staar,
maa I lære kjende,
kommer I der udenfor,
ser I Verdens Ende.
Gamle Sole ligge der
og forslidte Maaners Hær,
hvoraf Stjærner klippes.
Ser I Verdens sidste Dag!
hør Reveillen lyder!
Torden, Lynild, Slag i Slag,
Grave gjennembryder.
Døde slige op igjen:
nogle gaa til Himmelen,
mange gaa til Fanden.
Men skal Verden længe staa,
jeg til Mad kan trænge,
og hvor skal jeg den vel faa,
naar jeg ej har Penge?
Kaster derfor i min Hat,
før jeg siger jer god Nat,
hver en lumpen Styver!