Barnedaabs-Vise
(1795.)
(1795.)
Mel: En Time før Middag.
Du lille Krabat, der saa nylig er fød!
vi dig med Pokaler modtage!
Din Fader saa gjærne dig tog paa sit Skjød
og lærte dig smage, hvor Vinen er sød,
men Nerverne ere saa svage.
Du var vel og mere velkommen, min Knøs!
om du var en Tøs.
Men sig kuns din Fader og Moder, du véd,
at Verden har Mangel paa Drenge;
at Krigen i Tusendtal mejer dem ned;
at nye bør fødes og trives i Fred;
Gud naade de Piger saa længe!
og at du vil voxe Forældre til Lyst,
de Piger til Trøst.
Og naar du en Gang da med Tiden bli’er stor,
gjør Pigerne sømmelig glade!
vær Ven af den hele vidtløftige Jord,
og elsk hver Nation, som vor Klode bebor!
selv Engelland maa du ej hade!
thi inden den Tid den vist Mores har lært,
det ellers var sært.
Tal aldrig om Verdens politiske Gang!
de store det ilde optage;
tænk heller paa Flasker og Piger og Sang;
vær flittig, og hjælp paa din Broder i Trang;
lad Stater kuns knage og brage!
men kryb dog ej heller, i Fald du er klog,
for stjærnede Drog!
Bliv ædel og dydig! søg Visdom at naa!
den findes saa sjælden hos Greven;
og naar du kan Borgeres Agtelse faa,
skal Fader og Moder ej angre derpaa,
at du ej en Pige er bleven.
Saa fylde vi Glasset med fuldeste Maal
og drikke din Skaal!