Sang indsendt fra Jagten
til
til
Gammel Kjøgegaard d. 22 Oktober 1790.
Gammel Kjøgegaard d. 22 Oktober 1790.
Mel.: Før Noahs Tid var Adams Børn kun Tosser.
Der var en Mand i Verdens unge Dage,
nu er han længe siden død,
han skal paa Jagt ej have haft sin Mage,
han Svalerne i Flugten skød.
At være tro i Ord og Drik
var ogsaa salig Nimrods Skik.
Men det, som er langt mer end Svaler træffe,
han Piger selv i Flugten traf.
De hørte glad Hr. Nimrods Hunde bjæffe;
og naar hans Bøsse sagde Paf!
skjønt Piger ere vilde Dyr,
dog traf han dem, den raske Fyr.
Vi Nimrods Bom vor Faders Skik vil følge,
vil jage, elske, drikke, le.
Lad rase Storm og Havets sorte Bølge!
vi trodse Hagl og Sne,
thi smukke Piger, Krud og Vin
er alle Sorgers Medicin.
En Jæger har Respekt blandt smukke Piger;
spørg kun vor Brud, den lille Glut!
hun nægter ej; thi véd I, hvad man siger?
at selv hun blev paa Jagten skudt.
Saa, Nimrods Børn! saa skjænker i:
en Skaal for Bruden drikke vi.
Vor Brudgom er, vi véd, en vældig Jæger,
og at han elsker, se vi her;
er tro i Ord og trofast ved sit Bæger;
faa duer kun ved det Gevær.
Det, Brødre! koster en Pokal!
vor Brudgoms Skaal vi drikke skal.