Valdemars Taarn
i Vordingborg
i Vordingborg
Paa Himlen et Uveir truer,
Solen synker i Vest
Og kaster de sidste Luer
Paa Borgens den sidste Rest.
Den hilser Kongeborgen,
Den farver Taarnets Tag,
Den siger: “God Nat! Imorgen
“Vorder det Atterdag.”
Paa Taget Duerne kurre,
Snart jager Högen dem bort,
Da rider fra Gurre til Borre
Konning Volmer i Natten sort.
Foran ham Uglerne drage
Med selsomt varslende Sang,
Om Spiret Sæde de tage,
Hvor för Guldgaasen hang.
Da hörer man Pidskeknalden
Og Vrinsken og Hundeglam;
Paa den sorteste Hest fra Stalden
Rider den Herre gram.
Og hundrede Svende fölge,
Enhver paa hurtig Hest,
De fare som brusende Bölge,
Som Nattens vildene Blæst.
Paa Hestene Manken lyser,
Og det lyser af Næsebor,
Bonden af Rædsel gyser,
Og i Sengen sig sikker troer.
Men Skjalden og Den, hvis Öie
Staaer aabent i drömmende Blund,
Vil ikke tilsengs forföie
Sig i Synernes bedste Stund.
Han gaaer til Borgens Ruiner,
Og seer med studsende Sind,
At Kongen med Fölget triner
I den inderste Borggaard ind.
Af Grunden Borgen sig hæver,
Den staaer som i fordums Tid,
Maanen over den svæver
Ligesaa sölverhvid.
Guldgaasen Spiret krandser,
Konning Volmer skuer den kjæk,
Og tænker paa alle de Hanser,
Som Gaasen voldede Skræk.
Ret som ved de gamle Fester
Det mylrer paa hvert et Sted,
Kjökken- og Kjeldermester
Have saa travlt derved.
Til Randen fyldt et Bæger
Bringer en Mö saa fiin,
Og den döde Konge sig qvæger
Ved Livets kraftige Viin.
“Mit Danmark!” saadan han taler:
“Jeg elskede dig forvist,
“Og endnu til Gud dig befaler
“Mod Slavers og Venders List.
“Og vorder det Nat, oprunden
“Da vorde dig Atterdag!”
Saa sætter han Bægret for Munden,
Tömmer det til sidste Drag.
Da klinge, som i gamle Tider,
Hundrede Slag paa Skjold,
Og fra Borre til Gurre rider
Igjen den Herre bold.
Nu synker i Grunden saa fage
Borgen til det sidste Spor,
Kun Taarnet bliver tilbage,
Som Pant paa Kong Volmers Ord.