Johan Ludvig Heiberg (1791–1860)

Her driver jeg paa Torvet om,

Og föler mig saa tanketom.

Jeg Intet seer, som mig fornöier,

Intet, som mig oplive kan,

Intet Oplöb og ingen Löier,

Ei saa Meget som en drukken Mand.

Der hersker ret en kjedelig Ro,

Her er ingen Ting, hvorpaa jeg kan gloe.

Det er en Sommer-Helligdag,

Færdselen er kun tynd og svag,

Theatret selv er lukket i,

Har hverken Placat eller Politie.

Dog Rög af den ene Skorsteen staaer; —

Jeg kan tænke, det er en Rög, som gaaer

Af et magelöst Sommer-Skuespil,

Som nu man sig hereder til,

Og som ”Figaro”, ”Dagen” og andre Journaler

Bebude med eccentriske Taler,

Saa dem Fribilletten af Halsen staaer,

Som Rög, der ud af en Skorsteen slaaer. —

Ih nu! al Rög er dog Ildens Bud;

Og ryger Theatret, saa maa det være,

Fordi der er noget Stort igjære,

Som ulmer i det og snart slaaer ud, —

Med mindre (thi her man vanker i Taager)

Det er Portnerkonen, som Theevand koger.

        Men i Sandhed, hvad der var allerbedst,

Det var, om lidt Ild, til en Extrafest,

Tog fat i hele deri gamle Kasse,

Som ei til mit Dannelsestrin vil passe.

Saa fik jeg en anden Bygning, maaskee

Saa stor som saadanne Rönner tre;

Saa fik jeg Heste ved mangen Handling,

Större Balletter og bedre Forvandling,

Kanskee van Amburghs Menagerie

Og Stykker med Tigerjagter i,

Og slap for det dumme Skuespil,

Hvori man maa lægge sit Öre til,

Og være stille, for at forstaae. —

Ja, denne Bygning er gammel og graa;

Der staaer det Skrammel og ryger som et Kul,

Gid Fanden ta’ ved det gamle Hul!

Forvorpne! stands din Frækheds Ord!

Respect for Templet, hvor jeg boer!

Nei see! hvad er det for en Dame?

I Dragt hun synes udenlandsk ....

Nu har jeg det: ja, hun er fransk, ....

Velan: Madame, Ihr wérther Name?

Hold inde med de dumme Fagter!

Jeg Musen er, som dig foragter,

Uværdig er du til min Gunst.

Du sidder dorsk paa Templets Bænke,

Kan ikke höre, ikke tænke,

For dig er Aanden kun en Dunst.

Du pjatter, dömmer dumt og sikkert,

Og seer i alenlange Kikkert

Alt, ikkun ei den ædle Kunst.

Om Forladelse! Har jeg mig forlöbet?

Det hændes iblandt, at jeg bliver Beet,

Naar jeg giver min egen Dom i Kjöbet,

Inden jeg har spurgt hos en Autoritet.

Men hvorfor er du slig en Fjante,

Som gaaer til Onkel eller Tante

Med Spörgsmaal om, hvad selv du vil?

Er i dit Bryst ei egen Stemme?

Har Brystet kun en Steen i Gjemme,

Som, for at flyttes af sin Klemme,

Maa löftes ved et Ankerspil?

Forsög, uhildet at fornemme,

Og lad Critiken blive hjemme,

Den duer du dog ikke til.

Ak nei! desværre! det veed jeg nok;

Men derfor er jeg saadan en Blok:

Jeg vil mig nödig prostituere,

Og derfor taler jeg ikke frit,

För jeg har spurgt mig for hos Flere,

Eller læst i Bladene, Sort paa Hvidt,

En motiveret, fornuftig Dom,

Der siger, hvad jeg skal synes om.

Hvordan, stoltladende Krabat,

Er det nu med din Stolthed fat,

Da du vil lade Raad dig give

Af alle Fuskere, som skrive?

Du, som har leet saa tidt af Trop,

Nu slider du jo selv dig op

I Sold hos hans uægte Sönner,

Hvoraf en udbredt Flok man skjönner

Som for Exempel ”Figaro”,

Hvem i en Ruus han avlet, har

Med Madamé Voltisubito,

Hvorfor og Sönnen blev en Nar; —

Saa den saakaldede ”Corsar”,

En Providerings-Commissar,

Som lægger Magaziner an

Af Vittigheder,-bitte smaa,

Tilbedste for det stakkels Land,

Ifald det Dyrtid skulde faae; —

Fremdeles ”Dagen’’, blid og tam

I Theater-Critik, et uskyldigt Lam,

Der sig og Læseren vederqvæger

Ved Stykkernes Indhold, mens det bræger,

At Den og Den hinanden faae,

(Det er sandt, de Andre gjör ligesaa); —

Videre: den numeriske ”Berling”,

Hvem Qvantitetens Categorie

Ei blot ved Rigsbankdaler og Sterling,

Men og i Æsthetiken staaer bi,

Idet dens Criticus, ligesaa klog

Som Faderen, förer det ind i sin Bog,

Hvor Mange der slide Theatrets Trapper,

Og hvor ofte Publicummet klapper; —

Saa den agende ”Post’’, som i Kunst-Critiker

Har gammelt Ord for at være sikker; —

Etcetera, der er endnu Fleer,

Som ligne Faderen i Maneer.

Men alle Disse, som man siger,

Har Trop med diverse Opvartningspiger:

Corsaren med den frækkeste Tös,

Som var paa Traaden aldeles lös,

Og blev Moder til en lignende Knös;

De Andre med mere skikkelige Tasker,

Som vare paa Retour og flaue derved.

Nu spörger jeg dig: hvad nytte mine Masker,

Naar Verden aldrig kommer i Led?

Skal ingen Virkning af Scenen spores,

Da er det en skinhellig Röst,

Som har sagt: ”Castigat ridendo mores”

Og siger nu: ”Ei blot til Lyst”

Din Trop har du længe betragtet nok,

Dog troer du nu paa hans Börneflok,

Som faldt saa grumme nær ved Stammen.

Siig, hvis er Skylden? hvis er Skammen?

Men er jeg vaagen i denne Stund?

Jeg taber Næse saavelsom Mund!

Er det en Muse, der saadan snakker?

En pæn Gudinde! jo, jeg takker!

Til mig du taler som til en Skrælling,

Og bruger Ord som en Fiskerkjelling.

Jeg kjender dig paa dit Skaberi,

Din Affectation, dit Coquetterie.

Af Snörliv og snevre Skoe forpiint,

Du fordrer, at Alt skal være saa flint.

Men hermed kommer du ingen Vei,

Thi er det fiint, saa forstaaer du det ei,

Og hvad du tager for Fiint, er en Stump

Af fiint Papiir om den værste Klump,

Det smager dig som den bedste Ret,

Naar bare Kræmmerhuset er net

Comediens Muse — det maa du vide —

Taler med Fynd og et Ord itide;

Hun hilser dig i et andet Sprog,

End det, som vanker i en Epilog,

Hvori man smigrer dig arme Skrog,

Og bilder dig ind, du er superklog.

Det er kun en Formel, aldeles tom,

Der er Ingen, som stoler paa din Dom;

Dine Penge det er, man fange vil,

Din Berömmelse lidet man beiler til,

Thi saadan som du nu er skabt,

Har man Respecten for dig tabt;

Og intet Under: Selv du jo

Har tabt Respecten for det Skjönne,

Har til Ideer ingen Tro,

Og agter Kunsten lig en Bönne.

Respect er hvad det skorter paa,

Indprentes maa den i din Hu,

Og du dig underordne maa

For Det, som er lidt Meer end du.

Respect for Kunstens ædle Hal!

Thi den er ingen Snakkebörs

Og ingen Ænders, Faars og Köers

Urene Sti og lumre Stald.

Et Tempel er den og en Skole,

Hvori ei blot med Söndagskjole,

Men ogsaa med et Söndagssind

Du træde skal ærbödig ind, .

I glad Forventning af den Gave,

Som dölges bag et Forhængs Fold,

Og som du heel og holden skal have,

Naar du giver dig Nydelsen i Vold.

Erhverv dig lidt Beskedenhed;

Tro ikke, man fra Scenen ned

Med Bæven seer til din dovne Krop;

Nei, du skal see til Scenen op,

Som til et bedre, höiere Stade,

End det, du kommer fra paa din Gade.

Paa din Dom ei altid du pukke med Trods,

Husk paa, du skal opdrages hos os,

Og lære Meget, som ei du kjender,

Men troer at holde med begge Hænder.

”Sicut infantes audi nos”,

Paa Dansk: Tag din Critik tilfange,

Den er dog ikke stort bevendt,

Og lyt som et Barn til vore Sange,

Det kan du være godt bekjendt.

Respect, som sagt! thi nu har du ingen;

Respect for Stedet, Respect for Tingen!

Og à propos, da jeg gjör dig den Ære,

Her midt paa Torvet dig at belære,

Saa begynd paa Respecten i denne Stund,

Og tag Cigaren af din Mund.

Cigaren? Nu har jeg hört saa galt!

Nei, den har jeg kjöbt og ærligt betalt.

Cigaren mig Ingen forbyde kan,

Thi jeg er ingen ufri Mand;

Ved den jeg viser, jeg er Student

Og paa ”Corsaren” Abonnent.

Jeg haaber, man kommer snart saa vidt,

At i Theatret man röger frit.

Ja hvorfor ikke? Saadanne Moder

Passe godt til de andre Noder,

Hvormed du belemrer mit arme Huus! —

Og du, som önsker, det laae i Gruus,

For at et större du kunde faae!

Kortsynede! kan du dig selv ei spaae,

At jo större Huus dig Thalia giver,

Desmeer forstokket og slet du bliver?

Sex Aar dog kunde du ventet end,

För du slynged Forbandelsen hen:

Aar atten hundred og fyrgetyve

Samt otte til, er det hundred Aar,

Siden jeg grunded det Huus, her staaer.

Tillad, jeg beskylder dig for at lyve,

Eller og, at Historien du glemte,

Thi Huset er bygget af Fredrik den Femte,

Og fölgelig kan du ikke sige ....

Men hvad en Konge virker til Gavn

For Kunstens, kort sagt, for Ideens Rige,

Den ædle Tanke, den udödelige,

Den præger Musen i hans Favn.

Ifald du her har Sandhed sagt,

Ifald du besidder en saadan Magt,

Saa gaa til Theaterdirectionen,

Og inspireer den med nye Tanker;

Maaskee du saa forandrer Tonen,

Saa at mindre Grovhed til mig der vanker;

Thi viid, at naar jeg bliver slet,

Naar jeg vanslægter fra Nationen,

— Kloge Folk forsikkre mig det —

Saa ligger Skylden hos Directionen.

Ja vistnok er det beqvemt og let

At skyde Skylden over paa Næsten

For Det, man selv har forskyldt. Forresten,

Jeg kjender Diréctionen ei,

Og var desuden altid bange

For administrerende Autoriteter,

De höre nödigt Musernes Sange.

Nu vel, der gives en anden Vei:

Henvend dig da til vore Poeter.

Jeg har ofte hört — dog troer jeg det ei —

At kun en Poet kan Miraklet gjöre,

Det Hele fra Ruin at före.

Tilvisse, herlige Raad du giver!

Jeg skulde takke dig for din Iver,

Om kun ei den manglede sund Fornuft.

Du maler dig et Billed i taaget Luft,

Og at virkeligt det er, du bilder dig ind.

Hvor findes Poeter med saa fromt et Sind,

At offre de vil Inspirationen

Til Ære for dig og Directionen?

Jeg taler ei om et enkelt Stykke,

Selv om det gjör, hvad man kalder Lykke;

En enkelt Svale gjör ingen Sommer;

Men Den, som vil rense mit Tempel, kommer

Til at offre sin Tanke, sit Liv derpaa;

Men saalunde som nu Sagerne staae,

Maatte Den, der satte sin Capital

I slig en Handel, være bindegal;

Thi hvo vil stille sine Værker frem,

For at Sjouere skal bedömme dem?

Nei, Poeten, naar han sin Fordeel kjender,

Da skriver han langt heller en Bog;

Vel falder den i mangen smudsig Krog,

Men den kommer og i de rette Hænder,

Hvor den erholder sit rette Stempel.

I Litteraturens store Tempel

Hersker Forvirring kun en stakket Frist,

Thi Ordet beholde de Bedste tilsidst.

Men viid, i Theatret gjælder Momentet,

Kun af Öieblikket blev Lönnen hentet,

Men der har ikke de Bedste Magt,

Nei, de Sletteste just: du selv, kort sagt. —

        Naar jeg tænker paa, hvad det blive kunde,

Mit kjære Tempel, som her staaer,

Ved de Midler, hvorover det formaaer,

Mens nu det langsomt gaaer tilgrunde

Paa Veien til sit Jubel-Aar:

Da fyldes Hjertet af en Harm,

Som rummes kun i Musers Barm,

Og i vred Begeistring Gudinden spaaer

Den Skjæbne, som dig forestaaer:

Om föie Tid har du ingen Scene,

At sige, som fortjener dette Navn;

I en Ruus vil du tumle dig om, og mene,

At Alt, som kun er nyt, stiller dit Savn.

Det Eneste, som du forud har

For næsten hele Verdens Nationer,

Det Eneste, som dit eget var,

Din comiske Muses kjække Skud,

Som trivedes i de kolde Zoner

Saa godt, at gjennem den gamle Hud

Sprang nye Knopper og Blomster ud,

Vil regnes til Fabelens Traditioner.

I Lunet din egen Aand du fandt,

Men du offrer den op for fremmed Tant,

For svulstigt Præk, for grov Finesse

Fra den udenlandske Theaterpresse,

For Alt, som besidder et hyklet Skin,

Og er, lig en Blære, fyldt med Vind.

Da staaer du snart i Nationers Ring,

I Kunsten saa graa som i andre Ting;

Og mener du end, du er Karl for din Hat,

Som alt det Fremmedes Abekat,

Saa vil det dog svie til din Hud,

Naar dit eneste Præg skal slettes ud.

Gid Himlen en Vækker dig sende vilde!

Jeg kan det ikke, det er for silde.

Jeg flyer til mine Söstres Chor;

Farvel, du Slöve! betænk mit Ord!