Frederiksborg
En Roman i to Capitler
En Roman i to Capitler
Förste Capitel.
Det er dog grumme smukt, ved Gud!
”At du vil os befordre
”Paa denne lille Lysttour ud
”I Sjælland, i det nordre.
”Det er en Ynk, det er en Sorg,
”Saa Lidt af Verden seer man!
”Vi aldrig var paa Fredriksborg,
”Og derfor os beleer man.” —
Saa talte hun, den vakkre Glut,
Som mig paa Gaden mödte,
Hvor med sin Moder hun lidt mut
Saaes Foden langsomt flytte.
Jeg med en Ven i sagte Skridt
Just drev og promeneerte,
Men önsked her, jeg var ham qvit,
Thi her han mig geneerte.
Med stort Spectakel paa vor Vei
En Vogn forbi nu kjörte;
Da til den Smukke talte jeg,
I Haab, at Ingen hörte:
”Charlotte! du er ret en Strik!
”Som om du ikke vidste,
”Hvor kjært mig er hvert Öieblik,
”Som jeg hos dig tör friste!
”Gid jeg imorgen faae det Held
”At sidde ved din Side!” ....
Hun afbröd mig: ”O! derom vel
”Er ikke værdt at stride!
Du bryder dig” .... Hun taug, — og jeg
Mit Svar ei kunde bringe,
Thi Vognen var et Stykke Vei
Forbi, og Larmen ringe.
Men uden Ophold til Mama
Jeg dristig vendte Talen:
Imorgen tidlig henter da
”Jeg Dem og Hr. Gemalen.
”Jeg kun en Jagtvogn byder Dem,
”De tage maae tiltakke,
”Men let den ruller lige frem
”Og op og ned ad Bakke.
”Der er kun tvende Stole paa:
”Den bageste den bedste;
”Den foran, hvor jeg sidde maa,
”Som Kudsk for mine Heste,
”Den stöder, den er ikke rar,
”Jeg tidt den bande maatte;
”Det gjör mig ondt, jeg ikke har
”En bedre til Charlotte.” —
— ”Det gjor aldeles ingen Ting!”
Udbröd med Smiil den Lille,
Idet en Rödme foer omkring
De fine Træk, de milde.
”Nei, ganske vist!” gjentog Mama:
”Er man i hendes Alder,
”Gjör Sligt ei til, ei heller fra,
”Man ta’er det, som det falder.” —
Vi skiltes ad; dog för vi gik,
For Hver til Sit at drage,
Forsömtes ei den danske Skik,
Hinandens Haand at tage.
Den unge Piges Haand jeg tog,
Som just var uden Handske,
Og tænkte: Der er Meget dog
At rose ved det Danske.
Og mens den hvide Haand jeg greb,
Og fast i min den klemte,
Jeg lod, som om — det var et Kneb —
Jeg nylig Noget glemte,
Og talte nu, jeg veed ei hvad,
Erindred om Adskilligt,
Mens Haandens fine Lilieblad
I min sig hviilte villigt.
Nu stod jeg ene med min Ven,
Som, mens han Öiet sendte
Mod Damerne, der vandred hen,
Idet Charlotte vendte
Sit Hoved om i flygtigt Nik,
Som jeg til Indtægt förte,
Mig sagde med ironisk Blik:
”Jeg saae, skjöndt just ei hörte!
”Jo jo, min Ven! den Sag er klar,
”Jeg gjætter dine Tanker,
”Og hos den unge Pige har
”Dit Hjerte kastet Anker.
”Jeg dig fortænker ei deri,
”Jeg siger intet Mere;
”Naar Sjællandsreisen er forbi,
”Jeg vist kan gratulere.” —
— ”Du tager feil,” ham svarte jeg:
”Jeg kan mig ikke tænke,
”At jeg paa Ægtestandens Vei
”Saa snart mig lader lænke.
”Desuden er hun sexten Aar
”Og nylig confirmeret;
”Jeg hendes förste Frier spaaer,
”Han bliver rejiceret.
”Hun er — jeg veed ei ret, hvordan —
”I Slægt med mig og Mine;
”Hun er — jeg ikke huske kan
”Hun er et Slags Cousine.
”Men hun er et velsignet Barn,
”Der har Forstand som Store;
”Hun har mig fanget i sit Garn,
”Det synes hende more.
”Hvor er det södt at gjöre Cour
”Til En, hvis unge Vinge
”Forsöger fra sin Barndoms Buur
”Sig förste Gang at svinge!
”Den Tanke tryller hvert et Sind,
”At her man er den Förste,
”Som plante tör den Lærdom ind,
”Hvorefter Alle törste.
”Og sligt et Barn har tidt Forstand,
”Der Voxnes gjör til Skamme;
”Ja, mangen Gang forbauses man
”Ved denne spæde Flamme.
”Hun Alting a priori veed,
”Og trænger ei til Andet
”End Stemplet af Erfarenhed
”Paa Det, hun alt har sandet.
”Hun lærer ikke noget Nyt,
”Men vil bekræftet höre
”Den Aabenbaring, som har lydt
”I hendes Jomfru-Öre.
”Hun fatter overmaade godt
”Enhver forelsket Retning,
”Og naar et Ord man nævner blot,
”Begriber hun en Sætning.
”Men Eet, hvorpaa det kommer an,
”Maa man i Anslag bringe:
”Vist aldrig lykkes vil den Mand,
”Som ikke kan sig tvinge.
”Forsigtighed man öve maa,
”Maa Skaansomhed bebude,
”Thi ellers vil det ilde gaae,
”Og snart er Spillet ude.
”Den unge Pige har en Tact,
”Hvorved hun Meget gjætter:
”Hun af en Scene snart en Act
”I Tanken sammensætter;
”Og dertil er hun fiin og bly,
”Og ei saa let at gjække;
”Et Ord kan gjöre hende sky,
”En Mine hende skrække.
”Det gjælder da hvert Öieblik,
”At ikke Meer man pröver,
”End Det, man seer med Kjenderblik
”At Hjertet just behöver.
”Ved hver en nok saa ringe Gunst,
”Om givet eller fundet,
”Man lade maa — det er en Kunst —
”Som var nu Maalet vundet.
”Det gjælder just i dette Spil,
”At ingen Yttring dölger
”En anden, som den förer til,
”Som til de næste Fölger.
”Det synes maa ved dette Spil,
”At Hjertets blye Veninde
”Kan ende Legen, naar hun vil,
”Som dens Beherskerinde.
”Men ogsaa dristig, ogsaa fri
”Man være tör. Allene
”Maa sig et ömt Galanterie
”Med Dristighed forene.
”Tag hendes Haand og kys paa den,
”Maaskee hun saa vil skrige,
”Thi slig en Hyldest aldrig end
”Var budt den unge Pige.
”Men snart, med Purpur paa sin Kind,
”Hun tænker: ””Hvad saa Mere?
””Det viser et ærbödigt Sind,
””Og det maa jo flattere.
””lfald det Nogen havde seet,
””Da blev jeg vel til Latter,
””Men det er heldigviis ei skeet.”” —
”Saaledes hun sig fatter.
”Men tro nu ei, at strax du kan
”Et Kys paa Munden trykke;
”Nei, saadan gaaer det ikke an,
”Det spilder dig din Lykke.
”Den unge Pige fatter let,
”Et Kys betyder Mere,
”Og derfor vil hun ei ved det
”Saa rask sig engagere.
”Det gjælder om, at Hjertets Leg
”Maa hende selv behage,
”Saa hver en Frygt af Barmen veg
”For Tanker, som kan plage.
”Du maa en god Samvittighed
”Til hendes Tröst bevare;
”I Fölelsen af den hun veed,
”At det har ingen Fare.
”Derfor Uskyldigheden maa
”Med hver en Stræben parres,
”Og Intet maa forsöges paa,
”Hvorved Forældre narres.
”Correspondance duer ei,
”Et Rendezvous maa frygtes,
”Men sög blot Leilighedens Vei,
”Som om den aldrig sögtes.
”Aftaler dog man gjerne gjör,
”Men kun utydelige,
”Saa hun sig altid sige tör,
”At ei hun veed af slige,
”Men at kun sympathetisk Tro
”Samt Hjerters Forsyn lader
”Dem ofte mödes à propos
”I Selskab og paa Gader.
”Naar fri hun föler sig og let
”I dette Forholds Lænker,
”Da kan hun ei undvære det,
”Ihvad hun vil og tænker.
”Naar let hun föler sig og fri,
”Som i en Livs-Forklaring,
”Da snart hun vælger Slaveri,
”Til Frihedens Bevaring.” —
Her slog min Ven en Latter op,
Da just jeg endte Talen;
Han saae paa mig, og sagde: ”Stop!
”Det kneb nok med Moralen?
”En heel Ars amatoria
”Du dundrer i mit Öre,
”Og Resultatet bliver da:
”Du Pigen vil forföre.” —
— ”Forföre! Skam dig! hvilket Ord!
”Nei, hun er altfor yndig
”Til blot at nære mindste Spor
”Af Hensigt, som var syndig.” —
— ”Nu vel,” han svarte, ”men dog ei
”Herved stor Tröst erhverves,
”Thi hun kan let paa denne Vei
”I Bund og Grund fordærves.” —
— ”Vist ei! Galanterie, min Ven,
”Er just en Pigeskole,
”Og Aanden dannes först i den,
”Derpaa du trygt kan stole.
”Du glemmer nok, jeg er Poet,
”Og trænger til at sværme?
”Nu er Charlotte den Magnet,
”Sig mine Tanker nærme.
”O! hvis jeg ikke sværme maa,
”Da kan jeg ikke digte,
”Da vil Apollo mig forsmaae,
”Og Muserne mig svigte.
”Jeg aander kun ved denne Trang,
”Den i min Lyre klinger,
”Den bæver i min Digtersang,
”Den giver Verset Vinger.
”Thi der er Intet dog saa södt,
”Som med en saadan Pige,
”Der end har Hjertet ungt og blödt,
”At gjæste Drömmes Rige!
”En Dödelig fordybes ei
”I Sværmeriets Grotter,
”Undtagen en Poet, som jeg,
”Med saadanne Charlotter.
”Forelsket Stræben Lönnens Fryd
”Her öieblikligt finder:
”Erkjendtlighed er just en Dyd
”Hos disse smaa Veninder.
”Sin förste Lærer altid man
”Hans Möie prompt erstatter; ....
”Men ikke meer jeg töve kan —
”Farvel! vi sees vel atter.”
Andet Capitel.
Den næste Morgen rask det gik,
Tiltrods for Stöv og Hede.
Alt svinder Lyngby for vort Blik,
I Rudersdal vi bede.
Snart Blouströd er bag Hestehov
Med Ilen lagt tilbage,
Og i den sidste lange Skov
Fornöiede vi drage.
Charlotte ved min Side sad,
Mens Öiet saaes at tindre;
Hun var saa glad, saa sjæleglad,
Og jeg var ikke mindre.
Jeg hvisked hende mangt et Ord,
Hvori sig skjulte Södmen,
Og saae paa Kinden mangt et Spor
Af mangen flygtig Rödmen.
”Du kjörer over Steen og Stok,”
Hun sagde, skjelmsk i Blikke:
”Men du er vist forsigtig nok,
”Og vælter os vel ikke?” —
— ”Du kan, mit Barn, paa denne Tour
”Dig frit mig overlade;
”Ved mig din yndige Figur
”Skal ikke tage Skade.” —
— ”Men see vi Fredriksborg ei snart?”
Saa spurgte nu de Tvende,
Som bag mig sad: ”Trods denne Fart,
”Faaer Skoven ingen Ende.” —
— ”Ja vistnok er den meget lang,
”Men giv nu bare Stunder,
”Man snart faaer Udsigt .... See engang!
”Der seer De Skovens Under!”
— ”O hold dog stille! lad os see!
”Det Syn er uvurdeerligt!” —
Da holdt jeg, medens alle Tre
Sig glæded umaneerligt.
Men det er og et Tryllesyn,
Naar pludseligt i Skoven
Man Slottet seer, som ved et Lyn,
Der farer ned fra oven.
O Danmarks förste Patriarks
Uglemmelige Skygge,
Som svæver her, hvor Dannemarks
Skov-Alfer gladest bygge!
I dette Syn du stiger frem,
Ei Dödens Baand dig binde;
Her staaer du levende blandt Dem,
Som studse ved dit Minde.
Men fremad higer nu vort Sind,
For Alt ret nær at skue.
Paa Abels Vertshuus tages ind,
Hvis rummelige Stue
Til Vindvet drager Alle hen;
Man kan sig ikke skille
Derfra, man seer og seer igjen
Paa Slottet Solen spille.
Det staaer, som paa en Skueplads,
For Öiet nær og lige,
Det stiger, som et Feepallads,
Op af Undiners Rige ....
Men tys! paa Dören banket blev;
Forstyrrende vor Iver,
Indtræder Pigen med et Brev,
Og til Papa det giver.
Han læser med Forundring stor
Ved Vindvesfagets Ruder:
””En Ven, som her i Byen boer,
””Dem sit Besög bebuder.
””Ret strax han kommer til Dem hjem,
””Hvor han paa Deres Stue
””Et Haandtryk venter sig af Dem,
””Et Smiil af Deres Frue.””
”Hvem er han vel, den Ven saa sær?
”Jeg her jo kjender Ingen;
”Og hvoraf veed han, jeg er her?
”Heel mærkelig er Tingen!” —
Charlotte griber hurtig til
Sin Parasol, og beder:
”Min Fætter nok mig fölge vil
”Lidt om paa disse Steder?
”Thi det er ikke værdt, at vi
”Forstyrre Sammenkomsten;
”Lad os da gaae hiin grönne Sti,
”Hvor Busken staaer med Blomsten.
”Her er vist mangen deilig Vei,
”Hvor man kan promenere.” —
— ”Ja kom! Jeg siger ikke Nei,
”Jeg önsker Intet mere.” —
Som sagt, saa gjort: Af Dören ud
Vi os med Glæde skyndte;
Hun smiilte som en Rosenbrud,
Da vi vor Tour begyndte.
Vi gjennem Slottets Gaarde gik,
Betragted Alting nöie,
Men ogsaa jeg imellem fik
Et Glimt af hendes Öie.
Om lidt vi vare komne paa
Den smukke Promenade,
Som over Bakker monne gaae
Til Byens brede Gade.
Her Slottet mere fjernt man seer
I Söen sig at speile.
At Den, som vandred her, ei meer
Det glemmer, ei kan feile.
”Charlotte! giv mig her din Arm,
”Du til en Stötte trænger,
”Thi du er træt og du er varm,
”Og med dit Hoved hænger.” —
Hun saae sig om .... ”Slaa dig til Ro,
”Her er jo Intet vovet;
”Du frygter vel, at man skal troe,
”Du er med mig forlovet?
”Men Ingen kjender os jo her,
”Her frygtes ingen Snakken.
”Jeg förer dig til hine Træer,
”Hvor Bænken staaer paa Bakken;
”Der kan du sidde ret i Mag,
’’I Skjærm af Löv foroven,
”Der kan du see med Velbehag
”Paa Slottet og paa Skoven.” —
Med flygtig Rödmen fiint og let
Sin Arm i min hun lagde;
Jeg til min Barm den trykte tæt,
Mens meget Smukt jeg sagde;
Og med den matte Haand, der hang
Ved Armenes Forgrening,
Min egen Haand heel mangen Gang
Indgik en söd Forening.
Paa Bænken paa den lille Höi
Jeg satte mig hos hende,
Saa nær, saa tæt, — da ved en Stöi
Jeg maatte Hov’det vende:
En Mand jeg skued iilsomt gaae
Op ad den samme Bakke,
Han bar Moustacher, ganske smaa,
Og var i Lieutenants-Frakke.
Han styrted til Charlottes Fod,
Og raabte: ”Kjære Pige!
”Nu er du min, nu har jeg Mod,
”Alverden det at sige.
”Min Fader talte nu med din,
”Og begge To det ville;
”I Evighed er du nu min,
”Og os kan Intet skille.” —
Charlotte höit fra Bænken sprang,
Og favnede ham kjærligt;
Tilsidst hun saae paa mig engang —
Gud! hendes Blik var ærligt! —
”Min Elskte! see min Fætter her!
”Han var saa god imod mig,
”Han har mig altid været kjær,
”Thi han saa godt forstod mig.” —
Jeg sad som En, der seer en Aand,
Naar mindst han Aander venter.
Den unge Lieutenant tog min Haand,
Og sagde Complimenter;
Og derpaa, til Charlotte vendt,
Han sagde: ”Lad os vandre,
”Thi efter hvad der nu er hændt,
”Vi ventes af de Andre.
”I blive skal hos os inat,
”Og naar I hjem vil drage,
”Paa Vognen jeg min söde Skat
”Til Staden tör ledsage.” —
Nu gik de. Pigen i en Fart
Tilraabte mig: ”Kom efter!” —
— ”Jeg kommer,” svarte jeg, ”saasnart
”Jeg lidt har samlet Kræfter.” —
Mit Öie længe fulgte dem,
Mens bort de monne vandre,
Mens Arm i Arm de hasted frem,
Og hvisked til hverandre.
Nu stedse længer bort de gik,
Indtil bag fjerne Grene
De ganske skjultes for mit Blik, —
Da fölte jeg mig ene.
Jeg kasted mig paa Jorden ned,
Og mig fortvivlet vælted;
Jeg troer, at jeg i Græsset bed,
Af Sorg og Harme smeltet.
Saa laae paa Ryggen jeg en Stund,
Langs Skraaningen af Höien,
Og saae i Söens klare Bund,
Hvor Slottet speiled Flöien.
Da bröd jeg ud: Henfarne Drot,
Hvis Minder her vi fölge!
Du grunded dette Kæmpeslot
Midt i ustadig Bölge,
Og dog det staaer Aar ud, Aar ind;
Men tidt du pröve maatte,
At, bygged du paa Qvindesind,
Da sank de bedste Slotte.
Hvad vilde jeg herude vel?
Jeg tidt nok maatte pröve,
At her et eller andet Held
Mig Skjæbnen skulde röve.
Tidt fik jeg Regnveir, daarlig Mad,
Af Smaa-Chicaner flere.
Hvad Rart er her? — Et Slot? — Men hvad,
Hvad er her ellers Mere?
Det kjedelige Stutteri,
Hvorom Enhver jo melder,
Og Gader uden Folk deri,
Og daarlige Hoteller,
Forresten mange gamle Træer
Med melancholske Kroner,
Og saa det store Værksted her
For Flemmers Recensioner.
Afsted, afsted til Staden hjem,
Fra Sjælland, fra det nordre!
Nu blive jo paa Vognen Fem,
Jeg kan dem ei befordre.
En Extrapostvogn til Behag
Stationen vel dem sender;
Det faaer nu være deres Sag,
Jeg vasker mine Hænder.
Jeg af min Tour mig rose kan!
Jeg kjörer tom tilbage, —
Hvis ei en trættet Vandringsmand
Jeg byder op at age.
Ja, Fredriksborg! af Hjertens Grund
Din Deilighed jeg skatter,
Men dog det vare skal en Stund,
För her jeg kommer atter.