Fredrik og Clara1Jeg kom bag PlankeværketOg slap i Haven ind.Mon Ingen mig har mærketI dette Maaneskin?Nu stille, ganske stille,Med sagte, lydløst Fjed!Nu staaer jeg, hvor hun vilde,Paa vort bestemte Sted.Her hilses jeg alt af den blendende Jasmin,Men hun, som jeg venter, er mere hvid og fiin.Imorgen til Armeen! idag til Favnetag!Imorgen bliver meget forskjellig fra Idag.Ja sjelden er i StadenEn Have som den her.Og adskilt kun ved GadenEr Volden ganske nær.Tidt stirred jeg fra BankenHertil, og saae mig blind,Men kom dog kun ved TankenI Paradiset ind.Nu staaer jeg herinde, jeg er i Lykkens Havn,Om lidt skal den Skjønne sig hvile til min FavnImorgen til Armeen! idag til Favnetag!Imorgen bliver meget forskjellig fra Idag.See Maanen, hvor den seilerHen over Voldens Kant!Det venstre Lys den feiler,Saa er den Haabets Pant.Maaskee dog, naar den fylderSin hele Runddeel ud,Min Bleghed den forgylderOg Taaren hos min BrudHvad Skjæbnen vil bringe, det lad den bringe kun!Idag er jeg vis paa en salig Afskedsstund.Imorgen til Armeen! idag til Favnetag!Imorgen bliver meget forskjellig fra Idag.Hvor smukt nu Maanen skinnerPaa denne Gyldenregn!Men ved dens Lysning finderJeg hist et bedre Tegn:Den hvide Kjole glimter,Jeg kjender denne Dragt;Det mørke Shawl jeg skimter,Om hendes Hoved lagt.O Clara! vi mødes til Afsked denne Qveld,Men lifligt som Velkomst mig følger Dit Farvel.Imorgen til Armeen! idag til Favnetag!Nu glemmer jeg Imorgen, og lever for Idag.