2. De Forelskede
(Omarbeidet efter en Sang i „Des Knaben Wunderhorn”)
(Omarbeidet efter en Sang i „Des Knaben Wunderhorn”)
Det er alt længe siden, at jeg min Elskte saae;
Jeg hende saae i Aftes ved Husets Dør at staae.
Hun hvisked sagte: „Kys mig!” da jeg forbi vilde gaae,
„Ei Moder skal det vide.” Dog Moderen det saae.
„Ak, har Du alt en Beiler, min Datter, vaer derpaa!
„Hvis Du Din Tro ham skjenker, det vil Dig ilde gaae.”
„Thi naar de andre Piger i lange Rækker staae,
„Med deres grønne Krandse, og froe til Dandsen gaae.”
„Da maa Du, unge Qvinde, saa bleg i stillen Vraa,
„ Imens Dit Hoved smerter, ved Vuggen stedse staae.
„Og synge tidt med Taarer, imens de Gænger gaae:
„„Sov ind, sov sødt og rolig og luk de Øine smaa!””
— Ak, Ilden kan man hemme, hvor vidt og vildt den gaaer,
Dog Kjærlighed ei glemme, saalænge Hjertet slaaer.