Den hemmelige Skat
(Efter Novalis.)
(Efter Novalis.)
Det var saa mørkt foroven,
Og Stjernen funkled bleg,
Og Vinden fløi i Skoven
Og drev sin gamle Leeg.
Da vandred’ jeg i Lunden,
Saa tankefuld i Hu:
„Hver Gnist af Haab er svunden,
Hvad skal jeg gjøre nu?
Ak kunde Mennesker leve
Alt som de Fugle smaa,
Jeg vilde med hende svæve
Mod Himlens høie Blaa.
Naar Sneen giested’ Linden
Og dækked’ Nordens Ø,
Da flygted’ vi som Vinden,
Bort over dunklen Sø.
Men Guld kan kun beskytte
Den skjønne Myrtelund,
Og trindt om Armods Hytte
Der voxer Ukrud kun.”
Saa tænkte jeg mørk i Aanden.
Da kom et Barn til mig,
En Green det holdt i Haanden,
Dets Blik var uden Svig.
„Hvi vil Du sorgfuld være?
O, græd og suk ei saa!
Jeg vil Dig min Green forære,
Da skal Din Sorg forgaae.”
Jeg Grenen tog og lytted’,
Da monne Drengen flye,
En Gnist af Haab sig knytted’
Til til hans Ord paa ny.
Og som jeg stod og tænkte:
„Hvad skal Du med den Green?”
Da Buskene sig sænkte,
Da glindsed’ hver en Steen.
Og Dronningen for Slanger
Sig nærmed’ i sin Pragt,
Med Sølv og gyldne Spanger
Var flettet hendes Dragt.
Paa Issen saae jeg funkle
En kostbar Demantkrands,
Og Alt var i det Dunkle
Bestrøet med Guldets Glands.
Med Grenen jeg mig mon væbne
Og fælded’ hende brat,
Saa ved en selsom Skjebne
Jeg vandt den største Skat.