Veemod ei min Siæl forlader,
Skiøndt mit Blik og Læben leer,
Jeg staaer alt i Aftenrøden,
Hvor de Andre Morgen seer.
Andre lægge snilde Planer
At forøge Livets Glands,
Taus og smilende ved Siden
Fletter jeg min Dødningkrands.
Alt jeg skuer Gravens Fakkel,
Alt den aabne Jordens Mund,
Livet gav mig ene Smerte,
Haabet gav Bedrag mig kun.
Kiærlighed kun fødte Længsel,
Aldrig stillet, stedse vakt,
Fader tilgiv, altfor bitter
Er den Skaal, du mig har rakt.
Skal i Snese Aar jeg tælle
Disse dunkle Pulseslag,
Skiøndt du Dødens Porte viser
Vidt oplukte Nat og Dag.