En Phantasie,
digtet efter Læsningen af Novalis.
digtet efter Læsningen af Novalis.
(Uddraget af Athene, 1815.)
(Uddraget af Athene, 1815.)
Ynglingen.
Hvorfor hvælver sig Himmelblaaet
Saa uforstaaet?
Hvi stræber det op i den dristige Bue
Saa selsom at skue,
Og sænker sig atter i Søen ned?
Mon Bølgen det veed? —
Du vilde Bølge!
Du ei det fordølge.
Men taus den blinker
Og selsomt vinker,
Og snart er den hvidlig, og snart er den graa,
Og snart er den atter som Himlen blaa;
Hvo kan vel giette,
Hvad Farve egentlig er den rette?
Bølgerne.
Ak kunde du Menneske dog forstaae
Det blinkende Blaa,
Den skiulte Lyst,
Der tidt vil sprænge det fulde Bryst!
Derfor maae vi bruse,
Naar Vindene suse,
Vindene ere vor Glædes Røst.
I Elskov smelte vi hen og døe,
Ved Siden os følger den elskede Mø,
Sænker sig med os i Dybenes Sal,
Hæver sig med os i Luften sval,
I Skyernes Krands
Vi sidde og vente den selsomme Dands,
Mange tilsammen i flyvende Klæder
Vi Engene væder;
Dugperlen hænger i Træernes Grene,
Snart vi os sprede, og snart os forene,
Saa viden vi vanke,
Vi komme, vi vige,
Vi synke, vi stige,
Os Vindene sanke
Paa susende Vinge,
De hurtigt os bringe
Til fierneste Kyst,
O! det er en Lyst,
Vi kan det ei sige.
O! lokker dig ikke det kølige Bad?
O! bryd dine Lænker og Jordlivet lad!
Kom, kast dem, og sænk dig i Bølgernes Rige!
Ynglingen.
I Drømme fra Dybet med den vuggende Gang,
Heel gierne jeg lytter til Jer selsomme Sang!
Himmelblaaet.
Jeg er Jordens Phantasie,
Stræber mod det Fierne gierne,
Jeg er Livets Poesie,
Længsel, der har brudt sit Fængsel.
Derfor ruller fiernt min Bølge,
Derfor er min Vinge blaa,
Øiet kan mig ikke naae,
Blikket kan mig ikke følge.
Spreder Natten ud sit Seil,
Funkler jeg, et magisk Speil.
Mange underlige Lande
Svæver i de fierne Vande.
Hvad du aldrig før har vidst,
Kan du i min Hvælving skue,
Dristig svæver op min Bue,
Som en Drøm fra Livet hist.
I mit dybe, fierne Rige
Ubekiendte Fødsler stige,
Sorten Sky og Stiernen rød
Springer af mit Moderskiød.
Dog du er et Jordens Kryb;
Ak! du kan mig aldrig fatte,
Dine Phantasier matte
Svimle ved det store Dyb.
Liig en Plante kold og mørk
Staaer du fængslet i en Ørk,
Kiender lidet kun til Livet.
Dog blev Manden Kraften givet,
Vældigt maa hans Hierte slaae,
Han er stærk og han maa stride,
Vær en Mand og søg det Vide!
Lær din Længsel at forstaae!
Sving dig over Jordens Rige!
Som en Fug du op maa stige,
Som et Blink i Æthrens Blaa.
Ynglingen.
„Lær din Længsel at forstaae?
Bliv et Blink i Æthrens Blaa!”
Ja! du hellige Natur,
Engang skal det Ydre svinde,
Sluppen af mit Fangebuur
Skal mig Jorden ikke binde.
Som en Fugl til Himlen op
Bære skal mig Nattens Vinde,
Bølgedyb og Bølgetop
Køle skal de Længsler linde.
Stiernerne.
I det Dunkle høit vi funkle, røde vi i Natten staae,
Vandre med hverandre rolig, medens Aander Væven slaae.
Alt hvad der er Livet givet, hvad af Himlens Dyd udrandt,
Talte, malte først det Øie, der til Stiernen Veien fandt,
De det Digterevne nævne, o! men det er meget meer,
Bølgen blinker, vinker Blikket, Blikket op mod Æthren seer.
Fuglen synger, gynger Grenen, Vinden gaaer i Nattens Siv,
Aldrig hvile, opad ile alle Toner, hvert et Liv.
Svinger Tanken sine Vinger, kan den vel forstaae vort Sprog,
Men er Siælen døvet, sløvet, lukkes til Naturens Bog;
Thi af Former vildet, hildet seer du Kampe kun og Krig,
Troer, vi ei hverandre fatte, matte leve hver for sig.
Og dog har sig alting fundet, bundet er det dybt i Jord,
Hvor Magnetens Tunge bæver, svæver mellem Syd og Nord;
Og dog finder hver en Stierne Veien i den fierne Hær,
Alle med hverandre vandre og sin egen Bane hver.
Hver en enkelt Lyd alene, kun Betydning i os boer,
Naar os alle vi forene, funkler i det fælles Chor;
Mens vi glimte blidt for Øiet, føiet i det store Træ,
Mens de vide Grene svinge, springe Frugter frem i Læ,
Modnes Verdner, seile, speile mildt sig i den dunkle Strøm,
Liig et herligt Digt de stige, vige liig en magisk Drøm.
Op fra Barmen svæver Længsel, op fra Lunden Fugle smaa,
Sangen op fra Læbens Fængsel, op fra Jorden Himlen blaa.
Toner, Stierner, Elementer, Lysets Funklen, dunklen Jord
Samme Chiffer alle male, tale ud det store Ord.
Kiærlighed i Støv nedsteget, men det er hans eget Navn,
Og det Træ, som hist du skuer, hvor vi luer Favn ved Favn.
Liv de nævne det og Tiden, viden gaaer dets stærke Glød,
Liv maa fra det Indre tindre, Grændsen nævnes Tid og Død,
Naar de modne Krafter byde, bryde Grændsen vi med Magt,
Da skal Nattens fierne Rige stige frem i Dagens Pragt,
Da skal Døden Braaden miste, briste skal da Sorgens Field,
Da skal Phantasiens Drømme strømme frem som Livets Væld.
Ynglingen.
Bryder Eders Former da, I Tider!
Mens det Gamle med det Unge strider,
Medens Bølgerne mod Fjeldet kæmpe,
Skal det Endelige selv sig dæmpe.
— Ja, Natur vil Grændsen haane,
Vil i Luft og Æther blaane,
Vil i Bjerget stolt sig hæve,
Vil i Fuglen frit opsvæve.
Men naar ei du brister Form,
Reiser den sig vildt i Storm,
Ryster ved de faste Skranker,
Saa den gamle Bygning vanker,
Havets store Belte svulmer,
Luer dybt i Dybet ulmer,
Falde maae hvad ei kan staae,
Alt hvad kan, det skal forgaae.
Synke maa det gamle Rige,
At det ny kan atter stige,
Kæmpe, døe maae Rum og Tiden,
Elskov flammer høit i Striden,
Og af Mørke stiger Lys,
Thi hvor vi see Kamp og Døden,
Luer hisset Morgenrøden,
Og beseirer Nattens Gys.