Carsten Hauch (1790–1872)

Naar Tal ikke meer og ei Figurer,

Er Nøglen til alle Kreaturer,

Naar de, som kysses ved Midnatstids,

Langt meer end de Høistuderte vide,

Naar løst det vorder, hvad nu er bundet,

Naar Verden har Vei til Frihed fundet,

Naar Lysets Glands og den dunkle Skygge

I farvet Klarhed tilsammen bygge,

Og naar man i Eventyr og Sang

Erkjender den evige Verdensgang,

Da flyver for et hemmeligt Ord

Det forvildede Væsen bort fra Jord.