Carsten Hauch (1790–1872)

Nei Du vil, Du kan det aldrig glemme,

Skjøndt en Throne vinker Dig i Øst,

Skjøndt i Keisersale Du har hjemme,

At Din Vugge stod paa Danmarks Kyst.

Droslens Qviddren i de danske Skove,

Pilens Billed i den danske Sø,

Maanens Blinken i den blege Vove,

Naar den nærmer sig til Danmarks Ø;

Aftenrøden, der bag Skyen drømmer

Om et Paradiis i høien Nord,

Maagens Leg, naar den i Luften svømmer

Over Bælt og Sund og Isefjord;

Danmarks Vaar, der bryder Vintrens Fængsel,

Rosens Smiil ved Sjællands grønne Strand,

Al den Ungdoms Lyst og Sjælens Længsel,

Der Dig binde til det danske Land;

Nei dem vil, dem kan Du aldrig glemme,

Vi det veed, det være skal vor Trøst,

Danmarks Barn vil Danmarks Minde gjemme,

Skjøndt det vandrer paa en fremmed Kyst.