Til Prindsesse Dagmar(Ved hendes Afrejse)Nei Du vil, Du kan det aldrig glemme,Skjøndt en Throne vinker Dig i Øst,Skjøndt i Keisersale Du har hjemme,At Din Vugge stod paa Danmarks Kyst.Droslens Qviddren i de danske Skove,Pilens Billed i den danske Sø,Maanens Blinken i den blege Vove,Naar den nærmer sig til Danmarks Ø;Aftenrøden, der bag Skyen drømmerOm et Paradiis i høien Nord,Maagens Leg, naar den i Luften svømmerOver Bælt og Sund og Isefjord;Danmarks Vaar, der bryder Vintrens Fængsel,Rosens Smiil ved Sjællands grønne Strand,Al den Ungdoms Lyst og Sjælens Længsel,Der Dig binde til det danske Land;Nei dem vil, dem kan Du aldrig glemme,Vi det veed, det være skal vor Trøst,Danmarks Barn vil Danmarks Minde gjemme,Skjøndt det vandrer paa en fremmed Kyst.