Ved Soraner-Festen
den 13de December 1862
den 13de December 1862
Vi veed et deiligt Sted,
Af Dannerskoven skjermet,
Ved Vandets grønne Bred;
Der bygger Lundens Nattergal
Med tusind andre Fugle
I Vaarens grønne Sal.
Der svandt Jer Ungdom hen,
Der fandt I mange Glæder
Og mangen trofast Ven,
Og skued Livets Morgenskjær,
Mens Bølgen sig forlysted
I Læ af gamle Træer.
Den klare Himmelglands,
De gyldne Morgendrømme,
Der vække Barnets Sands,
De vinke Sjælen til sit Hjem,
Endskjøndt i Livets Kampe
De Fleste glemme dem.
Men vi har ei dem glemt,
Og hvad der syntes svundet,
Er i vort Hjerte gjemt;
Vi elske Livets Morgenlyst,
De unge gamle Dage,
De lever i vort Bryst.
Og rynkes end Din Kind,
Og falme Vaarens Blomster
I Livets kolde Vind,
Og vorder Luften mørk og tung,
Skal Mindet dog Dig styrke,
Og holde Sjælen ung.
Den Tid, der kom og veg,
Da Livet halvt var Alvor
Og halvt en deilig Leg,
Den blomstre skal for Jer paany,
Liig Vaarens unge Roser
Ved Sorøs gamle By.