Carsten Hauch (1790–1872)

Du var et fattigt Barn af Lykken forladt,

Og dog i Dit Indre var gjemt en sjelden Skat,

Men længe det vared, for vi det kunde see,

Vi saae kun en fattig Fugl i Regn og Vintersnee.

Du ligned selv den Fugl, Du besang i Din Vaar,

En deilig Digtersvane, født i en Hønsegaard,

Men da Du saa blev voxen, og Din Stemme fik Klang,

Da sang Du, saa det toned over Fjeld, over Vang.

Du havde Svanevinger, Du fløi mod Syden ned,

Den halve Verden saae det og undredes derved;

Og hvor Du Dig viste, og hvor Din Sang fandt Ly,

Der svandt den kolde Vinter, der blev det Vaar paany.