Til min Hustru
(Foran i et Exemplar af Marzolls Andagtsbog for Qvindekjønnet).
(Foran i et Exemplar af Marzolls Andagtsbog for Qvindekjønnet).
Naar Andagts Vinge Dig mod Himlen hæver,
Og Lys fra Gud Dit Væsen gjennembæver,
Da føle sig Din Aand sit Udspring nær,
Og at hver Skabning er sin Skaber kjær!
Da skal Du skjønne, Haab til Gud ej glipper,
End ej paa Stien over Modgangs Klipper;
Da skal Du roligt vente Gravens Blund,
Og skimte Morgen gjennem Dødens Lund.
Da skal Dit Kald Dig vorde let herneden,
Dit Øje stadigt vendt mod Evigheden;
Og naar engang jeg gisper Livet ud,
Skal ej Dit Hjerte tvivle om — en Gud.
O! Bedste, derfor tit Din Andagt stige
Til Ham, som elsker sine Dødelige,
Og, daler Tanken ned fra Gud til mig,
Da føl mit Hjertes: Gud velsigne Dig!
Den 6te Decbr. 1808.
Haste.