Versskrevet i en Krands, given af en liden Pige til en Ven paa hans Fødselsdag.Jeg liden Smaapige med skyldfrie Blik,Med Krands, som fra spædeste Fingre fremgik,Mig nærmer, mit Ønske at give.En Himmel, man siger, saa reen og saa klar,Fremstraaler af Øines uskyldige Par.O kunde jeg Himmel dig blive,Og fryded det dig, hvad uskyldige, smaaUkunstlede Læbe fremfører!Saa, siger man, og de smaa Engle fremgaae,Og Alfader altid dem hører.Dampe.