Dér blev Jubal længe, og Noomi fortalte ham om Verdens Skabelse, Menneskets Fald og Kains Brodermord og at der skulde komme en Mand, som var Herren, og Jubal frydede sig over hendes Visdom og sagde til hende:
Se, Jorden var mig mørk og tom og øde,
hungrig min Sjæl alt følte Dødens Gys —
da kom din Aand, svanger paa Morgenrøde
som Herrens Ord: Bliv Lys — og der blev Lys,
og Skyggen sank, og Vandet veg til Side,
mit Øje traadte paa den faste Grund;
jeg skued store, vaade Taager glide
paa Himlen i den første Morgenstund.
Jeg følte Livet røre sig i Lunde,
hvor Løv sprang ud og dækked spæde Dyr,
og Fisken spejded Vej i Hav og Sunde
og Fugle suste frem saa tæt som Sky’r,
og Lyset samled sig til Sol om Dagen,
der tindred varmt og vidt med gyldent Skær,
men spredte sig i Natten mulmomslagen
til alle køle Stjærner fjærnt og nær.
Saa voksed Verden og fik Form i Sjælen
ved dine Ord, under din Faders Tag.
Jeg bøjed mig for Gud i Andagtsdvælen,
da det blev Aften paa den sjette Dag.
Noomi.
Dit Blik blev Længsel, da han skabte Eden,
og det blev Sorg, da Eva Frugten tog,
og Frygt, da i Guds Aasyn Du saa Vreden,
som vaktes, dengang Kain Abel slog. —
Vil Du endnu de drømte Stier drage
og søge Landet, vi engang forlod.
Jubal.
Nej, jeg vil gaa den lange Vej tilbage
til mine Fædres Jord, til Landet Nod;
for Du, der viste Vejen mig til Eden,
har ogsaa lært mig, hvor Keruben staar;
men visselig engang vi vandrer heden,
som Du har sagt, den store Skaber spaar.
Nu vil jeg gaa den lange Vej tilbage
til mine Fædres Jord, til Landet Nod,
for Herrens Øre læmpelig at drage
fra Hævnens Raab, der steg fra Abels Blod.
Ti Kains Aasyn falmed, da han dræbte,
for Himlens Vrede vilde bort han fly,
men Rædslens tunge Aag han med sig slæbte,
krumbøjet blev hans Slægt og vild og sky.
Men jeg vil lege sødt for Jahves Øre,
som Haabet han har givet os er sødt,
og det skal træde ind ad aabne Døre
til Kains Børn og gøre Hjærtet blødt.
Og Jubal tog Noomis Haand, og han tog hendes Faders og Brødres Hænder og bød dem Farvel. Derpaa gik han bort til Landet Nod.
Men Noomi blev blegere Dag for Dag.