En Dag kom Jubal til en stor Flod, og han stillede sin Tørst ved dens Vand og tvættede sine Fødder. Dernæst tog han sin Fløjte frem og spillede alle Skovens og Markens Melodier — og Edens Fred var i hans Hjerte. Men da han havde endt sit Spil, brast han i Graad, og han hulkede længe og sagde:
Er Fred da Løgn? Jeg saa den jo med Øjet
og hørte den, som om min Vej var endt;
nu stirrer Sjælen vaandetung og bøjet
og føler Kvide, den ej før har kendt.
For Legen løfted den til Edens Have
og fuld og stor den steg som Sol i Øst;
nu støtter den sig oldingtræt ved Stave
og hører kun sin Længsels høje Røst.
Den skriger angst, og mere lydt den klager,
end da jeg hjemme var i Landet Nod,
som Sulten stærkere den trætte nager,
naar han erindrer Føden, han forlod.
Den raaber, at det Land, hvortil den higer,
som vakte den og som den ofte saa,
tvinges den mod som Svende imod Piger —
og at den dog ej mere tror derpaa.
Derpaa greb han atter sin Fløjte og spillede derpaa, som om Fløjten var Længselen selv.
Men da kom en ung Kvinde gaaende, hvem Tonerne drog; og da hun saa Jubal, stansede hun og spurgte: »Hvem er Du?« Han svarede: »Jeg er Jubal, Lamechs Søn i Landet Nod.« Da blev Pigen bleg og veg bort fra ham; men da han saa, at hun frygtede, spurgte han: »Hvorfor ræddes Du for mig?« Hun svarede: »Fordi Kain slog Abel ihjæl.« Da blev Jubal bedrøvet, og han udbrød: »Hvad kan vel jeg derfor, og hvad ved vel jeg derom?« Hun svarede: »Er Du fra Landet Nod, da er Du visselig af Kains Slægt, og det, at Kain dræbte Abel, er det værste, der er sket blandt Menneskene, siden Gud udjog dem af Edens Have.« »Det maa være hændet for længe siden.« »Ja,« sagde hun, »det er længe siden.« Men Jubal undredes og sagde: »Hvem er da Du og af hvad Slægt, siden Du mindes saa langt.« Hun svarede: Jeg er Noomi og er af Seths Slægt; men denne Søn gav Gud Eva, fordi Kain havde dræbt Abel; men hvorfor kommer Du her?« »Jeg søger tilbage til Eden ; ved Du, hvor det ligger?« Hun svarede: »Der er et Sted, hvor een Flod spredes i fire; der begynder Landet; men her sidder Du ved Pisons Bred, som er en af de fire; og gaar Du mod dens Vande, kommer du derhen.« Men Jubal svarede: »Jeg vil ikke til Eden nu, men før mig til din Faders Hus og lær mig din Slægts Visdom.« Og Kvinden førte ham til sin Faders Hus.