90. ThomasEgen Melodi af A. Winding.O hør det Thomas og troe det dog,Det Vidnesbyrd, alle vi bære,Sit Liv vor Mester hengav og tog,Opstanden er Jesus med Ære; Trods Dødens Meen, Trods Vagt og Steen, Med Kiød og BeenHan giæster iløn sine Kiære!Det var de Ti og det var de To,Og alle de hellige Kvinder,De vidned ærlig, men Thomas loe,Og sagde: jer Ønsket forblinder, I drømde sødt Om Liv i Dødt, Om Hvidt og Rødt,Om Roser paa Dødninge-Kinder!Jeg kan ei drømme, ei sove sødt,I Hjerte og Hjerne det bruser,Min Tro er rokket, mit Haab er dødt,Indbildning ei meer mig beruser, Men hvor jeg gaaer, For Øine staaer Mig Kors og Saar,Døds-Kæmpen, som Hjerterne knuser!I Naglegabet paa Haand og FodJeg stikke maa Fingrene disse,Og Haanden min, hvor hans HjerteblodFor Landsen udstrømmed tilvisse, Ei før jeg troer, Han gaaer paa Jord; Omsonst med OrdIndbildningen min I ophidse.Fra Paaskedagen en Uge langSaa maatte for Thomas henrinde,Han loe ad Kvindernes Frydesang,Og sukked ved Frelserens Minde; Til grandt man saae Igien ham staae Blandt sine Faa,Hvor Tvivleren Thomas var inde!Min Fred med Eder! var Herrens Ord,Som end det er alle hans Dage,Da viste han sine Naglers SporOg Spydets i Siden saa fage, Han sagde: her Kom, Thomas, nær, Med Finger hver,I Hænderne Troen at tage!Da brast hans Lænke, da brød den ud,Bekiendelsen længe i Klemme:O du, min Herre! o du, min Gud!Som Himlens Hærskarer istemme! Mens Kirken staaer, Mens Ordet gaaer Og Synet slaaer,Den Søndag gaaer aldrig ad Glemme!Og høilig prises skal Herrens OrdAf alle de Smaa paa det Jævne:Du saae mig, Thomas, derfor du troer,Men salige er de at nævne, Som ikke saae, Og ei forstaae, Men troe dog paaOpstandelse min og dens Evne!Opstandne Frelser! o giv du osDen Salighed alle af Naade,At Verdens Viisdom og Spot til Trods,Vi troe paa den hellige Gaade; Trods Dødens Meen, Trods Vagt og Steen, Med Kiød og BeenDu lever os evig til Baade!