13. Sara var død, i sin EenlighedEgen Melodi af L. M. Lindeman.Sara var død, i sin EenlighedSad Abraham stille tilbage,Nu ad sit Liv og sin Rigdom kied,For lange var alle hans Dage,For Kvinden, hun er Livet i Huset!Isak var alt i de Fyrre nu,Men end ingen Hustru han favned,Ikke til Lystighed stod hans Hu,Men Sara, sin Moder, han savned,For Kvinden, hun er Livet i Huset!Abraham sagde til Oldsvend sin:Far du til min Hjemstavn saa fage!Hent mig en Hustru til Sønnen min,Og sværg, du vil ei mig bedrage!For Kvinden, hun er Livet i Huset!Kanaans Døttre ei see jeg vilI Saras Pauluner at hvile,Afguder fule de offre til,Og falskelig monne de smile,Og Kvinden, hun er Livet i Huset!Svenden han svor, rakde Haanden i Sky,Kamelerne ti kom paa Fode,Hurtig de traved til Nachors ByAt hente en Viv af de Gode.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Snart de sig leired om Nachors Brønd,Og Solen var just ved at dale,Svenden da gjorde sin Aften-BønOm Bruden til Isaks Løvsale.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Hør mig! han sagde, min Herres Gud!Ved Brønden er Piger ivente,Viis mig i Naade den væne Brud,Jeg kommer i Kveld for at hente!For Kvinden, hun er Livet i Huset!Det være den, som med yndigt BlikUskyldige Gaver meddeler,Rækker mig brat en LædskedrikOg drager til mine Kameler!For Kvinden, hun er Livet i Huset!Mens i sit Hjerte han talde saa,Kom Bethuels Datter Rebekke,Deilig var Pigen med Øine blaa,Med Blyhed, med Liv og med Tække.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Krukken, hun axled, var fyldt paa Stand,Men knap høres Bøn før den skattes,Drik, sagde hun, og det klare VandKamelerne skal ikke fattes.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Svenden det hued, for snildt det gik,Rebekke var rap til sin Gierning,Mon, tænkde han dog, med tvivlsomt Blik,Nu triller for Isak Guld-Terning?For Kvinden, hun er Livet i Huset!Ringe han tog af det røde Guld,Ja Ringe til Øren og Arme,Rakde dem kiønt til den Jomfru huldOg takkede hende med Varme.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Jomfruen fin, af Forundring stum,Han spurgde: hvem kalder du Fader!Har til Kameler I StalderumOg Føde paa Loft og i Lader?For Kvinden, hun er Livet i Huset!Datter af Bethuel, Nachors Søn,Er jeg, sagde Pigen den væne,Lettelig kan vi for Løn og BønMed Herberg og Foder dig tjene.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Laban knap hørde sin Systers Ord,Han saae paa de kostbare Ringe,Aandeløs strax han til Brønden foer,Til Herberg Guldgiæsten at bringe.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Herrens Velsignede! kom! sa’e han,Hvad nøler du efter saa længe?Baasene alle er godt istand,Saa Borde og opredte Senge.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Bænken og Skænken dog ændsed ei,Den Fuldtro, i fremmede Sale,Hvi han var kommet den lange Vei,Derom var hans Indgangs-Tale.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Abraham hedder min Herre huld,Velsignet fuldsaare af HimlenBaade med Trælle, med Sølv og Guld,Af Hjorde utallig er Vrimlen!Men Kvinden, hun er Livet i Huset!Eneste Arving til Rigdom hansEr Isak, en Svend af de Bedste,Hedensk er Kanaan, dertillandsHan maa ingen Venneviv fæste.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Svoret jeg haver ved Himlens Gud,At jeg vil ham ikke bedrage,Ærende mit er en Frænde-BrudAt fæste og føre tilbage.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Hidtil mig fulgde min Herres Gud,Mig viste ved Brønden Rebekke,Hun er til Isak en værdig Brud,Med Blyhed, med Liv og med Tække.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Siig mig oprigtig, mens her jeg staaer,Vil Isak I Pigen trolove,Glæde min Herre med snehvidt Haar,En Fyrste i Kanaans Skove?For Kvinden, hun er Livet i Huset!Svart var det Spørgsmaal at svare paa,Og Kaaret blev sat til Rebekke,Ja, sagde hun da i Ungdoms-Vaar,Med Blyhed, med Smil og med Tække.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Laban nu svared med Moder sin:Med dig haver Himlen os giæstet,Leve med Isak Rebekke fiin,Hun er ham til Venneviv fæstet!For Kvinden, hun er Livet i Huset!Gammen der blev nu i Labans Gaard,Og Gammen i Mamre tillige,Glad blev den Olding med snehvidt Haar,Velsign den yndige Pige.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Isak en Aften i Soelbjergs-LagI Marken gik ud for at bede,Mødte en Brud under Himmel-Tag,Som længe Man om kunde lede.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Tom ikke længer stod Saras Telt,Der Isak sin Venneviv favned,Og om hans Lykke det Nok er meldt,Ei længer sin Moder han savned.For Kvinden, hun er Livet i Huset!Tvillinge-Moder til Sønner toRebekke blev langt om længe,Abraham dog, før han gik til Ro.Saae Isaks de halvvoxne Drenge.Rebekke, hun var Livet i Huset!