120. Luther og Guds-OrdetKan synges som: Paa Hedenskabets Grændser.Da Huss blev brændt paa BaaletFor Tro og Lære-Sæt,Og mest for ModersmaaletOg Folkets Odelsret,Smaafugle derom sjunge,Ham Spaadom laae paa Tunge,Som slog slet ikke fejl.Han sagde: snart en SvaneMed stærke VingeslagSkal bringe Bod for Bane,For Gaasen, stegt idag,Og sandt er det at sige,De Fugle heel uligeVar Huss og Luther ei.Der savnes Lys og StyrkeHos Bømerne og Huss,Med Luther midt i MørkeEr Nordens Aand og Guds,Han som en Helt mon stride,Og Dagning-Skyer hvideUdklækker Morgengry!Ja, Troen paa Guds-OrdetMed Lue-Tunge stærk,Paa Badet og paa Bordet,Som Frelsens Underværk,Til Gru for hver en Pave,Det er Guds-Aandens Gave,Lys-Heltens Moderskiød!Og Luther var Lys-Helten,Som gik med Mund og HaandI Marken eller FeldtenFor Nordens Friheds-Aand,I Troens Seiers-SkjorteHan sprængde Dødens Porte,Saa Revnen sees endnu!Med Doktor Morten LutherOg Dagens Morgen-SkiærEn enkelt Sjæl kun smutterIgiennem Revnen der,Dog vitterlig for alleSkal regnes til de SmalleDen rette Livets Vei.At Døren staaer vidaabenImellem Liv og DødFor Troens Folk i Daaben,Som fra Guds Mund det lød,Det saae ei Luthers Øie,Det gjorde ham stor Møie,Men den var dog ei spildt.Han Døren fandt iblinde,Gik trøstig derindad,De Spæde med hans MindeGik efter ham paa Rad,Og saae: Guds Ord ved Daaben,Det holder Døren aabenTil Troens Paradis.