116. Den hellige GravEgen Melodi af Johanne Fenger.Det var i gamle Dage, Før Valdemars Tid,Da hørtes der en Klage, Da førtes der en Strid.Det glemmes aldrig i Verden!Det var i Østerlide Og hinsides Hav,Der klagede sin Kvide Den hellige Grav.Det glemmes aldrig i Verden!Det var ved Nattetide, Og Luften var tyk,Alt som naar Dødmænd ride Med Livet paa Rygg.Det glemmes aldrig i Verden!Der Intet var tilskue, Dog hørtes fra Øst,Fra Herrens Banetue, En ynkelig Røst.Det glemmes aldrig i Verden!Fra Dybet den sig hæved, Halv Suk og halv Sang,Den Jorden giennembæved Og Alt giennemklang.Det glemmes aldrig i Verden!"Her hviled sig Vorherre, Da han kom herned,Og, for vor Skyld desværre, Korsfæstelsen led.Det glemmes aldrig i Verden!I Paaske-Morgenrøde Stod op han af Jord,Og med titusind Døde Tilhimmels han foer.Det glemmes aldrig i Verden!Ham tjende Englehære I Grav, hvor han laae,Nu trampe til Vanære De Vantroe derpaa.Det glemmes aldrig i Verden!For eders Synder grove Guds Blod blev udøst;Hvad tør for ham I vove, Som jer har gienløst!Det glemmes aldrig i Verden!Hvem tænker paa hans Ære, Og har ham saa kiær,At Korset han tør bære Og møde ham her!"Det glemmes aldrig i Verden!Fra Øst til Vest med Vinden Den Jammersang foer,Som Lig blev Rosenkinden, Og Læben som Jord.Det glemmes aldrig i Verden!Det tordned fra hvert Kloster I Lys og i Løn:"Spørg ikke hvad det koster At hjælpe Guds Søn!Det glemmes aldrig i Verden!Hans Kors, hans Grav, hans Ære, Hans Fæderneland,Hvem tør for dem ei bære Sit Kors som en Mand!Det glemmes aldrig i Verden!Hos alle Landes Dronning: Det hellige Land,Der flyder Mælk og Honning Som Floder til Strand.Det glemmes aldrig i Verden!Og i den Rosensblomme: Det hellige Land,Der findes Helligdomme, Saamange som Sand.Det glemmes aldrig i Verden!Og kastes der i Graven En Christenmands KropMed Pilegrimme-Staven, Den lever da op.Det glemmes aldrig i Verden!Det vitterligt er blevet For Pebling og Pog,Alt som det staaer beskrevet I Kongernes Bog."Det glemmes aldrig i Verden!Det ringed for hvert Øre, Som Klokker for Lig:Kan du Guds Røst ei høre? Den kalder ad dig.Det glemmes aldrig i Verden!Det lød fra alle Riger: Guds Vilje, den skee!Og over den, som sviger, Guds Kors raaber Vee!Det glemmes aldrig i Verden!Da reistes Korsets Mærke, I Hytte og Hall,Da foer i Brynjesærke En Hær uden Tal.Det glemmes aldrig i Verden!De dreve over Hede, De drog over Hav,At frelse og at frede Den hellige Grav.Det glemmes aldrig i Verden!Saa vaded de til Graven I Strømme af Blod,Og drømde, i Guds-Haven Blandt Roser de stod.Det glemmes aldrig i Verden!Fuldstærke var de Drømme, Gik brat dog forbi;Saa dybe var de Strømme, De drukned deri.Det glemmes aldrig i Verden!De drømde, naar de hviled Hvor Herren var fød,Guds Moder dem tilsmiled Med Barnet paa Skiød.Det glemmes aldrig i Verden!De drømde, i Vand-Daaben, I Jordan, Guds Flod,Stod Himmelen dem aaben, Som Jesus den stod.Det glemmes aldrig i Verden!De drømde, naar de blunded I Guds Hvilested,Han tog, ved Soel oprundet, Tilhimmels dem med.Det glemmes aldrig i Verden!Som Lyd af tusind Lure I Luften det klang,Det lød i Fruerbure Som Englene sang.Det glemmes aldrig i Verden!"Jerusalem er taget, Kong David staaer op,Nu vaier Christen-Flaget Paa Morias Top!Det glemmes aldrig i Verden!Hver Paaske-Aften brænder En Ild, som er Guds,Og den i Graven tænder Titusinde Blus.Det glemmes aldrig i Verden!Nu er det Suk forklaret, Som fløi over Hav,Og nu er vel forvaret Den hellige Grav!"Det glemmes aldrig i Verden!Det var en Sommer-Aften, Saa yndig og sød,Sit Hoved lagde Kraften I Dalilas Skiød.Det glemmes aldrig i Verden!Det var en Paaske-Morgen, Saa aarle i Gry,Da vaagned Hjertesorgen Af Drømme paany.Det glemmes aldrig i Verden!Den vaagned som i Ørke, Hvor Tomheden boer,Hvor tykt er Nattens Mørke Og Rædselen stor.Det glemmes aldrig i Verden!Da Korsets Mærke daled, Som vingeskudt Fugl,Og Helhjems Haner galed Hvor Engle holdt Jul.Det glemmes aldrig i Verden!De galede i Ørken For Mulmet i Sky,De galede for Tyrken Med Næde for Ny.Det glemmes aldrig i Verden!For Tyrken og for Paven Blodstrømmene flød,Om Korset og om Graven Slet Ingen sig brød.Det glemmes aldrig i Verden!