113. HildebrandKan synges som: Alt paa den vilde Hede.Med Korset og Krumstaven,Alt som en Bussemand,For os staaer Ærke-Paven,Den store Hildebrand,Han var en født Toskaner,Og vist af Gothisk Æt:Paa Gothers Kæmpe-BanerGaaer Tyr med Næve-Ret!Sin Haand i Ulve-MundenHan satte djærv i Pant,Med Finter dog i GrundenHan Fenris-Ulven bandt!Trinviis til HøielofteOpsteg kun Hildebrand,Hans Fader med sin KofteVar kun en Tømmermand.Han op til Himmel-BlaanenMed Gothe-Øine saae,Til Solen og til Maanen,Hvor kongelig de gaae.Han saae til Jordbær-HavenMed samme Øie-Kast,Paa Keiseren og PavenDa Syn han fik i Hast.Da over Pave-Stolen,I Christi Vaabenskjold,Saae Korset ud som SolenMed Straaler mangefold.Og over Konge-ThronenHan saae en Maane-Krands,Som fik i Keiser-KronenFra Solen al sin Glands.I Korsets Navn at raadeFor Sværd i Keiser-Haand,Var Christus-Rigets GaadeI Gothisk Pave-Aand!Det huged godt Normanner,Naar Paven gav dem LovTil under Korsets BannerAt bjerge deres Rov.Det huged godt den Vilde,Som raned Engeland,Og allerbedst den Snilde,Sol-Pavens Mærkesmand.Ja, Robert var hans Næste,Og sleb ei uden VandSit lange Sværd til BedsteFor Fader Hildebrand.Det var med Henrik Franker,Han havde al sin Nød,De tydske Keiser-TankerHan leed ei for sin Død.I dem var Paven Maane,Og Keiseren var Soel,Af ham kun skulde laaneSit Skin St. Peders Stol.Det Hildebrand med RetteVel fandt, gik avet om,Men saa gik Begges TrætteOm Tredjes Eiendom.Guds Aand er Naade-Solen,Som skinner i Guds Ord,Og Tro paa Naade-StolenNy-Maanen er paa Jord.Derfor den lange TrætteOm selvgjort "Mit og Dit"Kun endtes, da de RetteKom selv og Hver tog Sit.Vel tusind Aar de tøved,Da skifted Sværd paa ValBlandt Keiserne, som røved,Og Bisperne, som stjal.De Begge Uret øver,Dog siges maa det frit:Langt heller Tyv end Røver,Tyv levner immer lidt.Han sparer Liv og Lemmer,Og Hverdags-Klædebon,Ham tit en Mund og tæmmer,Og kyser Barne-Haand.Men Røveren vil myrde,I Korsets Navn især,Al Hjorden med sin Hyrde,Seer ei han dragne Sværd.Tilpas udfoer af SkedeDa Peders Kæmpe-Sværd,Og køs enstund den Lede,Skiøndt selv kun et Gienfærd!Det Sværd i Pave-HaandenMan kalder "Kirkens Band,"Det svang i Gothe-Aanden,Som Mester, Hildebrand.Landflygtig han dog dødeI Robert Vitskers Vold,For Skygge-Sværd afbødeKan godt et verdsligt Skjold.Det lærde brat de Stærke,At Band ei beed i Skind,Naar under Korsets MærkeMan foer med Veir og Vind.De koneløse PræsterDa selv i Harnisk foer,Langt meer end deres MesterDe vandt derved paa Jord.Men det for tungt at bæreApostel-Skyggen fandt,Og Hildebrand til Ære,Den ved hans Grav forsvandtDet Rygte sig udbredte,At den var draget hjem,Forgiæves kun man ledteDog i Jerusalem.Forbi det var med Aanden,Og Støvet sank i KnæFor Kors og Lys i Haanden,For Aand af Steen og Træ.Med Christ af Guld det rene,Apostler af Basalt,Og Kirken kun af Stene,Haandgribeligt blev Alt!