109. Ebbe og Harald KlakMel. Hos Fyrsterne sad tæt i Ring, af L. M. Lindeman.Der er saa bredt et Land bag RhinI Vest paa Franker-Siden,Der sad en Drot saa favr og fiin,Det var i Lodbrogs-Tiden,Ja, Keiser var han, som jeg veed,Og Karl han var, alt som han heed,For Hat, for Spir og Krone.Han gik saa frank, han gik saa friAlt over Alpefjelde,Og tvang det sjunkne LombardiAlt under Frankevælde;Han gik i Øst og Vest og Nord,Og vilden Saxer, stolten MorSig maatte for ham bøie.Kun Skygge er al Verdens Glands,Dens Roes kun Lyd af Bjælde,Og fra den bittre DødningdandsEi frier Byrd og Vælde,Den Keiser og saa stolt og storHensmuldrede i sorten Jord,Thi Mand er Muldets Frænde.Dengang det over Lande lødAlt under Suk og Klage:Carolus Magnus han er død,Den Keiser uden Mage,Da lød det som et TordenskraldAlt for en Munk i Klosterhal,Men hvad vil det vel sige?Ja, det var ingen Munk engang,Men kun en Smaadreng liden,Dog i hans Øren hardt det klangOg huult og hele Tiden:"Kun Skygge er al Verdens Glands,Og Enden er en Dødningdands".Veed I hvad det vil sige?Mon det kan skaffe Franken Fred,Mon det kan hjelpe Frisen,Hvad kommer det Normannen ved,Og hvad skal det i Visen,At hist i Korvei-Klostret giøsOg græd en liden Munkeknøs,Knap tretten Vintre gammel?Lad sidde ham, den Knøs, i Fred,Til han er ret udtunget!Gud glæd hans Sjæl i EvighedFor Messen, han har sjunget!Ja, Franken skal med Frisen vist,Men dog Normannen først og sidstHos Gud ham ihukomme.Hr. Ebbe sad med BispestavTil Rheims i Vesterleden,Ham græmmede det HedenskabSaa nær ved Christenheden,Han saae de danske HedningbudI Keisergaard gaae ind og ud,Det gik ham nær til Hjerte.Saa tung da blev den Stav i HaandOg Kaaben var til Byrde,Han hørde Røsten i sin Aand:Du kalder dig en Hyrde,Men Hyrden god i Ørken gaaerAt lede op det tabte Faar,Og sanke det til Hjorden.Da blev saa let den Hyrdestav,Og Ebbe flux med GlædeDen tunge Kaabe kasted af,Og gik med Stav fra Sæde,En bedre Byrde haabed hanAt hente i det HedninglandOg til Guds Alter bære.Saa vandred ud den Biskop fromAt grunde Nordens Kirke,Han gik saa vidt, han gik til Rom,Han gik til Dannevirke,Med Pavebrev og KeiserbudHan gik i Nord, han gik med Gud,Med Hedninger i Følge.Der stod en Borg ved Rhinaabred,Der maatte MarmelsteneFra Rom og fra Ravenna medSig til en Hal forene,Ja, til saa stolt et Keiser-Slot,At favne der en Franke-DrotAlt under Keiser-Krone.Der randt engang et Timeglas,Det synes nu udrundet,Da hvert et kongeligt PaladsMed Kirken var forbundet,Og ved den Keiser-Borg saa prudDer stod et Huus for Himlens Gud,Ja, til Hans Ord og Ære.Carolus med sin store MagtOg med sin brede KroneHoldt Engle for den bedste VagtOm Borg og Land og Throne,Thi havde han den Kirke hvalvt,Og Engelheim blev Borgen kaldt,Der dvæled han saa gierne.Og det var Keiser Ludvig spag,Han Borgen skulde giæste,At sidde der paa HerredagMed Riddere og Præste,Og det var Ebbe med sin Stav,Han kom fra Danmarks HedenskabMed Tidender saa gode.Han bød: Guds Fred! han bød: God Dag!Og det med Hjertens Glæde,Han talde til den Keiser spag:O, stat nu op af Sæde!Et Barn er født i Bethlehem,Thi glæde sig Jerusalem,Halleluja istemme!Halleluja! ja, Gud ske Lov,Som med mig vilde være,Saa fra den dunkle DaneskovKiærminder jeg kan bære!Han plantet har en Eeg saa prudI Skoven der, hvis HjerteskudI Skyen skal opvoxe.Han plantet har saa fiin en Bøg,Den faaer saa fast et Stade,At ei, før Hav opgaaer i Røg,Den fælder sine Blade,Og i dens Grene Himlens FuglSkal Rede bygge, finde Skjul,Sin Røst i Sang opløfte.Alt mangen Sjæl af Satans VoldEr vundet til Guds Rige,Med Viv og Søn Kong HerioldNu vindes vist tillige,Et Barn er født i Bethlehem,Og fort sin Kaas til EnglehjemKong Heriold mon stile.Det hørde Alt den Keiser spag,Det Ord han maatte lide,Og det var efter Valborgsdag,Og nær ved Pindsetide,Den Keiser foer fra By til By,Og Ranken stod saa grøn og bly,Og Fuglen sang paa Kviste.Den Keiser stod i Borgen sin,Han saae fra høien Svale,Alt under hvide Seil paa RhinDe gyldne Stavne prale,Og under Seil i Lyfting stodSom Harald nu saa FredegodDen gamle Holger Danske.Og der blev talt saamangt et OrdMed Blide og med Læmpe,Til Kongen og hans Mænd fra Nord,Saamangen ærlig Kæmpe,Og Talen gik saa længe om,At Harald tog ved ChristendomOg Kæmperne tillige.Det var forvist en Høitidsgang,Der Mænd fra DannevirkeGik under Sang og KlokkeklangI Engelheim til Kirke,De kasted Odins Kjortel graa,Og Korseliin de toge paa,Ja, Christentøiet hvide.Og Ludvig holdt Kong HerioldAlt under Daabens Naade,Og Luther holdt hans Søn saa bold,Det er en venlig Gaade,Og Judith holdt den Dronning fiinAlt under Guld og klare Liin,Vor Gud saa vil vi love!Det er saa underligt et Sprog,Hun har den Dane-Sage,Hun i Enfoldighed er klogPaa ny og gamle Dage,Selv naar hun drager udenlands,Hun beiler kun til Hjemmets KrandsAf blaalige Kiærminder.Saa tak da for de gamle Aar,O Land, den evig Høie!Ja, tak for sære Vemodskaar,For Taaren i dit Øie,For Sorgen han i Hjerte giødDen Munkeknøs ved KeiserdødI Korveis fjerne Celle.Ja, mærk, o kiære Fædreland,Den Tale uforblummet!Alt længe havde vilden StrandDin Gravhøi overskummet,Begravet i sit Svælg hos SkjoldAlt Danefæ fra Hedenold,Varst du ei korset vorden.Og aldrig da den FuglerøstVar hørt fra Bøgens Grene,Som aander Liv i gamle Bryst,Bevæger haarde Stene,Den Fløitelyd saa veemodssødOm Signes og om Habors Død,Om tusinde Kiærminder.Saa lyt da under hvide Liin,O Moder! til min TaleOm den Apostel favr og fiin,Som vilde dig husvale,Som korsede i Jesu NavnDin knakte, hartad sjunkne Stavn,Saa end paa Hav den gynger.Igien er knakt Sesrumners Stavn,Den sank for Verdens Øie,Men løfter sig i Jesu Navn,Sortladne Hav at pløie,Og aldrig synker den som Vrag,Saalænge i det røde FlagEnd Korset er at skue.