Vi troer paa Gud-Fader,
Han Alt har i Vold,
Som skaber af Himlen
Og Jorderigs Bold!
Af Ham bærer Navnet
Al Faderlighed,
Paa Kiærligheds-Savnet
Han bødte derved,
At Han os Fortabte,
Af Fienden forskabte,
Har skænket sin eenbaarne Søn!
Vi troer paa Vorherre,
Guds eenbaarne Søn,
Paa Jesus, den Christus,
Som avlet i Løn,
Af Gud-Helligaanden,
Men aabenbar fød
Af Jomfru Marie,
Thi Ordet blev Kiød,
Af Pine og giæstet,
Og under Pilatus korsfæstet.
Ja, død, lagt i Jord,
Til Helhjem Han foer.
Paa tredie Dag Han opstod,
Og traadte saa Død under Fod!
Til Himmels opdraget,
Han Sæde har taget,
Mens Fienderne lægges i Baand,
Til Høire ved Faderens Haand,
Og derfra Han kommer
Igien som en Dommer,
I Faderens Sted,
For Døde og Levende med!
Vi troer og paa Aanden,
Paa Gud-Helligaanden,
og Heel-Menigheden,
Højhellig franeden,
Og Helgen-Samfundet,
Med Fællesskab vundet,
Med Synden tilgivet,
Med Kiødet til Livet
Indviet af Ordet
Ved Kiærligheds-Bordet,
Ja, Amen,
I Jesu Navn, Amen!