Gud-Helligaand! o kom
Med Klarhed fra det Høie!
Driv Sorgen fra vor Sjæl
Og Taagen fra vort Øie!
Lys op vor Synd som Lyn,
Guds Naades Dyb som Solen!
Veileed som Maane-Skin
Os blid til Naade-Stolen!
Alt som en Due hvid
Du bragde Himmel-Brevet,
Med Jesu Rosen-Blod
Paa Folke-Tunger skrevet;
Neddæmp hos os al Tvivl
Om Jesu Tro og Love!
Indgyd den Kiærlighed,
Som aldrig skal hensove!
Du, som til Abraham
Kan skabe Børn af Stene,
Indplant i os hans Sæd,
Og skab os Hjerter rene!
Ja, byg og boe hos os!
Thi vilde Du bortflytte,
Da var vor Fred forbi,
Og vi blev Fiendens Bytte!