Frelser! under aaben Sky
Ved din Daab Dig saaes at giæste
Han som vil til Alles Bedste
Jordens Skikkelse fornye!
Du opnaaed din Forløber,
Ved dit Lys da blegned hans,
Vær Du, sagde han, min Døber!
Lad mig smelte i din Glands!
Alt igien var skjult med Vand,
Men derover Aanden svæved,
Op sig Verdens-Lyset hæved
Brat i Jesus, Gud og Mand,
Himlens Due kom at bygge
Hvor dens Soel holdt Morgen-Bøn,
Og Gud-Fader Sig til Lykke
Ønsked med Marias Søn!
Reent blev Vandet da paany;
Under Due-Fod tilvisse
Vie-Vand fra Herrens Isse
Sammenrandt med Røst fra Sky,
Da udsprang den Sundheds-Kilde
Fra Guds Huus paa høire Haand,
Som i sine Bølger milde
Giemmer himmelsk Liv og Aand!