Tider skifte, atter kom
Til os Himlens Glæde!
Hos Discipler Aanden from
Med den tager Sæde!
Aandens Gave tunget ud
Var som Lys og Lue,
Livets Strøm fra Lysets Gud
Lod deri sig skue!
Hvo som i den Drikke-Skaal
Vædet har sin Tunge,
Han paa alle Tungemaal
Tale kan og sjunge!
Kom da, Ordets Over-Præst,
Med de Tunger røde!
Moders-Maalet kan du bedst,
Tal det, saa vi gløde!
Lær os paa vor Pindse-Fest,
Hvordan Aanden kvæder!
Væn os, vise Himmel-Giæst,
Til de stille Glæder!