Syng høit, min Sjæl, om Jesu Død!
Han faldt ei seierløs,
Thi Hans "fuldbragt" saa mægtig lød,
At Helved skjalv og giøs!
Den er fuldført, det feiler ei,
Den Naadens Verden ny,
Og banet er Hans Konge-Vei
Til Thronen over Sky!
Det Kors, der rødmer af Hans Blod,
Som vidste ei af Svig,
En Trappe er til Thronens Fod,
Som staaer urokkelig!
Syng høit, Guds Folk: det er fuldbragt,
Min Frelser Prisen vandt,
Al Verden ham er underlagt,
Hvis Blod paa Korset randt!
For Jesu Navn hans Fiender flye,
Og styrte for hans Sværd,
Mens Kronen vinker over Sky
Den Mindste, Ham har kiær!