Fryd dig ved Guds Behag,
Paa Jesu Fødsels-Dag,
Du Zions Brude-Skare!
Dit Aasyn brat sig klare!
Din Soel er nu tilstæde,
Udstraaler Jule-Glæde!
I Gaader taled Gud,
Ved mange Sende-Bud,
Til vore gamle Fædre,
Om Støvets Kaar at bedre,
Nu Hjelpen er tilstæde:
Guds Søn med Jule-Glæde!
Kun billedlig bekiendt
I gamle Testament,
Han nu er født og baaret,
Nu har vi Gylden-Aaret,
Nu er hos os tilstæde
Guds Ord med Jule-Glæde!
I sidste Verdens Tid
Var os vor Gud saa blid,
Vort Hjerte at husvale
Med Jesu Mund og Tale,
Som, hvor de er tilstæde,
Giør altid Jule-Glæde!
Det spæde Jomfru-Noer
Er dog en Herre stor,
Almagten ham er givet,
Og os han skænker Livet,
Saa vi med Jule-Glæde,
Kan Døden undertræde!
O, vor Immanuel!
Oplys nu Sind og Sjæl,
Saa vi til Krybben gange,
I Aanden dig undfange,
Af Hjertet dig omkvæde
Med evig Jule-Glæde!