Talsmand! som paa Jorderige
Med et Suk kan bedst udsige,
Hvad vi evig trænge til,
I et Kys kan Alt udtrykke,
Hvad for evig giør vor Lykke,
Du, som kan Alt hvad du vil!
Værdiges til os at dale,
Og Guds Storværk at udtale
Paa vort jævne Moders-Maal!
Kun hvad du har seet, du maler,
Kun hvad du har hørt, du taler,
Kiærligheds og Sandheds Aand!
Du, som skiænker hvad Du nævner,
Giør os, trods de svage Evner,
Visere end Salomon:
Visere til Dyd at øve,
Visere til Aande-Prøve,
Visere til Salighed!
Sjæle-Sørger fra det Høie!
Hold med os et vaagent Øie,
Vogt som Duer os for Høg!
Væk de Dorske, styrk de Svage,
Tugt de Trygge, trøst de Spage,
Giør os daglig Huus-Besøg!
Dan vort Hjerte, løs vor Tunge,
Saa vi bede, saa vi sjunge
Yndelig i Jesu Navn
Trøster over Alt, som truer,
Alt, hvorfor vort Hjerte gruer,
Trøster over alle Tab!
Skiænk os, skiøndt vi boe paa Sletten,
I det Høie Indføds-Retten,
I Guds Rige Borgerskab,
Saa i altfor tunge Dage
Glade vi herfra kan drage
Did, hvor der er evig Fred!
Store, himmelske Ledsager,
Som for Støvet dig umager
Giennem Ild og giennem Vand!
Før os, bøiet, liljehaandet,
Som de Smaa i Lede-Baandet,
Til Forjættelsernes Land,
Livets Krone for os blinke,
Fader-Haanden mildt os vinke,
Naar vi byde skal Farvel!