Sonetten
(Efter Schiebeler.)
(Efter Schiebeler.)
Du fordrer en Sonet? — O nej!
Du véd, hvor svært det er at binde
Sonettens Rytmer skønne Kvinde
Og kækt et Kys Du lover mig.
Men hvad gør for et Kys man ej,
Og for et Kys af Dig Veninde!
Ja vent kun Prisen vil jeg vinde —
Se — to Vers alt jeg byder Dig.
Men ak, nu må jeg dog forsage.
Hvor skal jeg nu vel Resten finde?
Dog nej — her har jeg en Terzet.
Men nu? — en Slutning står tilbage,
Dog — Lykken hjælper tidt den blinde;
Kom, kys mig så for min Sonet.